KOSMETIK

Humidity farveaendringer

Hvis du allerede har bevæget dig rundt i “Viden” afsnittet eller “Om” for den sags skyld, så kender du til baggrunden for vores tilgang til kosmetik.’

Vi vil gerne gøre det hele simpelt for dig. Og sikre at du får mere, end du betaler for.

Vores udvalg er begrænset til det, der er mest nødvendigt. Med andre ord det, der med den bedste dokumentation virker bedst, og i en sammensætning, som hænger sammen på tværs af produkterne. Dette gælder især serien “Ansïgt”. Der er af mange gode grunde særligt fokus på ansigtshuden, og det er især i den kattegori, du belemres mest med nye “banebrydende” produkter og flest letkøbte budskaber – og den højeste (over)pris. 

Vi kommer også til at lancere nye specialiserede produkter. Vi lytter meget gerne til opfordringer fra vores kunder. Men vi udvikler langsomt. Først når vi selv er tilfredse tester vi det på mennesker. Og når de viser tilstrækkelig begejstring, lancerer vi.

Det er ikke Fröya, der har fundet på at simplificere hudplejerutinen til en tretrinsmodel. Det er blot alt hvad du behøver, og i mange tilfælde alt hvad du orker.

Vi kalder det: RENS – BEHANDLING – PLEJE

Herunder vil vi gerne uddybe, hvordan. 

Ansigtserie frittet

Ansïgt

Vores Ansïgt serie er simpel. Det er jo vores hensigt. Den er sammensat efter, hvad din ansigtshud har brug for om morgenen/dagen hhv. om aftenen/natten. Og produkterne er nøje afstemt efter hinanden.

Der er altså ikke aktivstoffer eller andet, du enten dobler op på, mangler eller bruger forkert.

I vores formulering er behandling = serum. Der er også aktivstoffer i eksempelvis cremerne, men der skal meget til, førend et aktivstof får status som superhelt hos Fröya, hvor vi vover at kalde det behandlende.

Der er mange andre, som tilbyder eksempelvis “Fem i én serum”. Men hvorfor skal du tilføre eksempelvis hyaloronsyre og meget andet, for derefter at bruge en dag- eller natcreme, som indeholder det samme? Alle råvaretilsætninger påvirker prisen. I tilfældet med f.eks. hyaloronsyre er det ikke sådan, at du pludselig får for meget. Men for meget kan påvirke hudfølelsen negativt. I andre tilfælde kan du komme til at overdosere og få en negativ hudreaktion.

Der er intet overflødigt i serien. Du kunne måske tænke “hvorfor er der ikke en toner?”. Fordi den ikke tjener noget formål i sig selv. Når du har renset er din hud åben og modtagelig for en serum med et enkelt primært aktivt stof. Og hvis du bruger vores dag- og natcremer efterfølgende, indeholder de alt det, din hud har brug for bagefter – til beskyttelse, beroligelse, fugt og genopbygning.

Ansigt Rens tre produkter

RENS

Du kan skrubbe dit ansigt med en håndsæbe og vaskeklud. Det skal din hud nok klare. Det har man gjort i generationer. Men du sidder jo ikke og læser dette, med mindre du er interesseret i at gøre noget lidt mere raffineret. Og vi har udviklet det, du behøver.

Den lille rensebar er en mild presset sæbebar. Den giver mulighed for at tilføre “besværlige” aktivstoffer som Salicylsyre og Ananasenzym. Disse hjælper blødgøring af forhorning af din overhud og modvirker dermed tilstopning og akne. Vi har valgt pulver af sandeltræ som skrubbemiddel. Dette er cellulosefibre uden de skarpe kanter, som er kendt fra diverse krystaller (salt og sukker) eller endnu værre knuste kerner, der ellers er udbredt i skrubbeprodukter. Men du vil ikke have mikroridser i din hud. Det er meget kontraproduktivt. Træfibrene er effektive, men skader ikke huden. Rensebaren kan bruges flere gange om ugen, men helt generelt skal man ikke bruge skrub hver dag.

Dernæst vores vandbaserede rensegel. Den skal du bruge om morgenen. Det er på mange måder en traditionel miscellar water, vi har geleret, så den er bekvem at påføre. Den skal ikke vaskes af, men blot tørres af med en bomuldspad.

Oliegelen er vi helt oprigtigt stolte af. Når du har prøvet den, så forstår du hvorfor. Den bruges om aftenen, og er en oil-to-milk gel, der skal vaskes af i lunkent vand. Den fjerner naturligvis effektivt den mest genstridige vandfaste make-up. Men det er hudfølelsen bagefter, der tager hele opmærksomheden. Ikke så meget mere sagt. Den er givetvis vores mest roste produkt

Serum A og C

Behandling

Det er lidt kækt at kalde det behandling. Kosmetik er ikke farmaceutiske produkter per definition. Det kan du læse mere om under “Viden”.

Men vi kalder det behandling, for at signalere, at produktet har et aktivt stof med en helt specifik behandlende effekt. Ikke andet. Vi kalder det serum. Ordet serum er reelt intetsigende i kosmetikverdenen. Der er ingen standard eller krav. For os er det en behandlende del af din ansigtspleje, som ligger mellem rens og pleje.

Og indtil videre er der kun to aktivstoffer, som vi finder værdige i denne kategori: Vitamin C og Vitamin A (Retinol). Dem kan du læse en hel del om under “Viden”.

A-vitamin bør kun bruges om aftenen, idet den gør huden følsom for sollys. Man kan bruge den om dagen, hvis man beskytter huden med en solfaktor 50. Vi vælger at kalde vores A-vitamin serum for “Nat”. For om natten gør den kun gavn. A-vitamin kræver tilvænning. Vitaminet øger bl.a. hudens cellevækst, og kan derfor give rødmen og irritation, hvis man ikke har brugt det tidligere. Vi har lavet vores serum i en A1 og A2 udgave. Vi anbefaler, at man starter med A1, der har den halve styrke af A2. Begge er oliebaserede og er helt ens, bortset fra koncentrationen af retinol. Olieblandingen er særligt god, for dem der holder af en ansigtsmassage.

C-vitaminet kan også give indledende hudreaktioner hos nogle. Dog knapt så hypigt som A-vitamin. Den kan til gengæld fint bruges om dagen, hvorfor vi kalder vores C-vitamin serum for “Dag”. Det er en kraftig serum på 15%.

Dag og Nat

Pleje

Efter rens og behandling, bør du berolige, beskytte og fugte huden. Det ved du jo godt. Vores ansigtscremer er som nævnt nøje afstemt efter vores renseprodukter og serum, og har netop alle de ønskede egenskaber.

Dagcremen er federe end natcremen for at give en bedre barrierefunktion mod dagligdagens påvirkninger, men uden porestoppende sideeffekt. Foruden beroligende og fugtende stoffer samt koffein, der får de fineste blodkar til at trække sig sammen. Det både mindsker rødmen og giver en opstrammende følelse.

Natcremen derimod er let og lotionagtig. Om natten er en god barriere ikke til megen nytte. Og fedtstof har du lige tilført med den oliebaserede Serum A. Men huden skal holdes fugtig. Til gengæld er der opbyggende ativstoffer, der kan få ro til at virke natten igennem. Vores fokus er på forstærkning af serumbehandlingen i forhold til stimulering af collagenproduktionen med Coenzym Q10, Hexapeptider og et liftcomplex baseret på granatæble.

Resten af kroppen

Vitruvian man 2

Ansigtet får megen opmærksomhed. Det er jo det, vi ser. Og eksponerer for miljøpåvirkninger hele tiden. Det er jo ikke sådan, at vi glemmer resten af kroppen, men skuer vi ud over markedsføringslandskabet, så virker det åbenlyst som om, de fleste udviklingskroner går til ansigtspleje. Og det er da også her, vi finder de dyreste produkter, uden prisen nødvendigvis er retfærdiggjort.

Fröya lagde ikke ud med at lave ansigtspleje. Vi startede netop op, fordi vi ikke syntes produkter til resten af kroppen holdt, hvad de lovede.

Det blev til vores Hud Butterlotion. Den blev (og er) så stor en succes, at vores kunder gjorde os opmærksomme på alle mulige andre produkttyper, hvor pris, ydelse og gennemskuelighed er en udfordring.

Og de grimme plastikflasker, bøtter og tuber i alskens farver irriterede mange. Det slog til vores egen kæphest. Vi holder af det simple. Det er ikke særlige hensyn til Zen, Feng Shui, naturlighed eller Spakultur, der driver vores æstetik. Grimhed giver bare uro i hovedet. Og så vil vi gerne gør op med, at et roligt udtryk eller ligefrem godt design behøver at koste mere. Vores emballage og indpakning er relativt priseffektiv. I stedet for at fremstille specialiserede flasker mm. køber vi standardprodukter, og sætte vores eget præg på dem.

Hud

Vi startede med vores butterlotion. “Den holder, hvad de andre lover”. Vores stifter har traditionelt fremstillet mange ting. Meget af det med involvering af alverdens håndværksdicipliner, som giver et stort behov for pleje af medtaget hud. 

Men udbuddet af hånd- og kropscremer er både enormt og uoverskueligt. Og med en holdning til, at køber man en bøtte creme, så bruger man den også, selvom den ikke lever op til formålet. Reklameudtrykket “trækker hurtigt ind” betyder ofte, at cremen forsvinder uden at gøre nytte. Eller også skal man vifte med hænderne en halv time, inden man kan røre ved noget uden at fedte det til.

Med en baggrund i kemi, tænkte vores stifter, at “det kan jeg gøre bedre selv”. Ikke i et anfald af storhedsvanvid. Han gør det for at bevise overfor sig selv, at han kan – ikke overfor andre. Men det kunne han, var der alligevel andre som syntes.

Vi har fundet balancen. Vi kalder den “butterlotion” fordi den virker som en bodybutter, men føles som en lotion. Den reparerer, fugter og beskytter alle typer hud. Den er hypoallergen og helende. Vi har tillige pisket den op til en mousse, der gør den nem og behagelig at sprede.

Den er til hele kroppen. De fleste vil nok bruge den, hvis der er områder med udtalt tør hud.

Läbe

Vi er selv meget overraskede. Vores læbepomade er et produkt, vi ikke ville lave. Faktisk forstod vi ikke, at vi fik overvældende mange opfordringer til at lave netop en læbepomade. Det var det første udslag af vores dengang aldeles amatøragtige tilgang til markedet. En læbepomade er jo bare noget man køber billigt i en blisterpak i kiosken? Og det kunne vi umuligt konkurrere mod

Vi tog udfordringen op. Og det er i dag med en afstand det mest populære produkt.

Målsætningen blev, at lave en pomade, der holder virkeligt længe på læberne, ikke føles fedtet eller voksagtig, og som har en pris på under det halve af en populær læbepomade, der påstås at holde i 8 timer.

Og vi blev ved, til vi syntes den var perfekt – og I er enige.

Vi graverer bambushylstrene én for én. Vi fylder dem manuelt én for én. Vi forsegler dem manuelt med vokspapir én for én. Det bør ikke kunne lade sig gøre til prisen. Vores revisor siger, at du kan betragte den som en gave fra os til dig. Og opfordrer jer til at købe udgaven på dåse i stedet.

Krop

Kroppen er som bekendt både hud og hår. Og de øvrige kategorier indgår selvfølgelig. Men vi har alligevel lavet en kategori for produkter, der er universelle til hele kroppen. For os er det først og fremmest vask.

Shampoobarer er blevet populære. De har dog imagemæssigt en snert af miljøaktivisme og genbrugstøj over sig. Og det er naturligvis godt. Men det kan også få nogle til at overse fordelene ved pressede sæbebarer.

En presset sæbebar er alt andet overlegen – mener vi helt oprigtigt. Traditionel sæbe er virkelig effektiv. Men den har mange begrænsninger og virker udtørrende på hår og til dels huden. En flydende bodywash eller en hårshampoo er til gengæld spild af plads i brusekabinen. Til gengæld er udvalget af flydende sæbearter større, og integrationen af andre virkemidler kemisk enklere. Men vandindholdet er stort, og drøjden ringe.

En bar er presset sammen af faste sæbearter, olier og aktivstoffer. Det kemiske miljø i en presse bar tillader, at man kan bruge stort set alle de stoffer, som man vil. Den kan laves mild eller kraftig men er uanset hvad, enromt drøj i brug, og let at have i toilettasken.

Vores “bodybarer” er formuleret som blide sæber med plejende olier og en meget fin grøn ler. De er både egnede til krop og hår. 

 

Hånd

Vi har kun ét produkt, der er specifikt til hænderne. Vores flydende håndsæbe er på mange måder lavet i protest. Hvilket man måske kan sige om alle vores produkter. 

De fleste køber, hvad nu end der står på hylden i Netto, og hælder den eventuelt over i en sæbepumpe fra Bauhaus. Så er der dem, der køber et grønt budskab. Og endelig er der de efterhånden mange, som betaler en vild pris, for at den fås i en pæn brun glasflaske. Faktisk skænker de fleste ikke selve sæben en tanke, udover at man vælger en duft.

Vi har lavet en flydende håndsæbe, der først og fremmest er god. Og det er i særlig grad, fordi vi tilsætter ægte Aloe vera i en mængde, der gør en forskel. Vi hælder den i en simpel brun glasflaske med en pæn pumpe og en enkel etiket. Og den er lige så grøn som alle de andre. Men du får den til en pris, hvor du får mere, end du betaler for.

Skæg

Halvdelen af os er mænd. Der er ingen af vores kosmetikprodukter, der ikke henvender sig til både mænd og kvinder. De færreste kvinder døjer med skæg. Men det forhindrer jer ikke i at interessere jer lidt for, hvordan manden i jeres liv ser ud, måske særligt når han er udstyret med skæg. Denne kategori har altså også interesse for jer.

Vi er ved at udvikle flere produkter. Men de kommer først, når vi ved, vi kan gøre en reel forskel. Indtil videre kan vi det med vores skægbalsam.

Det lyder ikke så rart, men skæg er samme hårtype som pubesbehåring. Det er kraftige hårstrå med en oval form, der ofte gør dem krøllede eller ligefrem krusede. Vi kan derfor ikke behandle det på helt samme måde som hovedhår.

Du behøver ikke en speciel shampoo til skæg. Det bør du ikke lade nogen bilde dig ind. Men det kræver en anderledes og mere kraftig efterbehandling, end hovedhår. Uden efterbehandling får man et noget rustikt udseende. Mange bruger skægolier, hvor prisen som oftest er helt ude af proportioner, hvor hovedindholdet er solsikkeolie. Vi synes, skægolier oftest er virkelig ringe. De gør måske skægget glansfuldt, men det gør alting, der bliver smurt ind i olie. Og det er netop sådan det føles – olieret.

Vi har fokuseret på en effektiv balsam i stedet. Den føles bestemt ikke olieret, men har store mængder af BTMS, der er det mest luksuriøse balsamstof på markedet. Det gør de mest genstridige hår silkebløde hele dagen. Og afvisende overfor spildt ketchup mm.