Det vi laver, har du ikke brug for

Det er måske noget underligt noget at sige, når det kommer fra en producent, der gerne vil sælge kosmetik og parfume til dig. Den selvmodsigelse er en af grundende til, at vi har skrevet et omfangsrigt kompendium til dig.

Kosmetik er, som navnet jo indikerer, noget vi bruger af kosmetiske årsager. Parfume brugte man med sikkerhed i Middelalderen for at maskere stanken af uvaskede mennesker og affald i gaderne. Vanen med at påføre parfume på håndleddene er ikke opstået, fordi det er et godt sted at sprede parfume. Men oprindeligt fordi man brugte hænderne, klude eller potpourriposer til at holde for næsen, når man bevægede sig rundt i de stinkende gader. Men både parfume og kosmetik er kendt fra antikkens verden som en demonstration af rigdom og overskud.

Du kan leve helt uden. Men det vil du jo ikke.

Du skal vide, hvad vi bruger i vores produkter. Det står som sådan i lovgivningen. Men du skal også vide hvorfor. Eller hvorfor ikke. Eller hvorfor ikke noget andet. Det har vi lovet dig. Der er ubegribeligt mange myter, falske budskaber og misinformation derude. Dem vil vi gerne prøve at skære igennem og filtrere for dig.

Det er en ordentlig mundfuld! Men det er jo heller ikke tvangslæsning. Du kan tage det i bidder og bruge det som et opslagsværk, der ikke er farvet af tro, overbevisning, synspunkter eller markedsinteresser. Markedsinteresser har vi skam – hvis ikke vi sælger noget, er det formålsløst at producere noget. Og vi kan virkelig godt lide at udvikle og producere noget. Så jo vi vil bestemt gerne sælge dig noget. Men aldrig under falske forudsætninger. Og dermed er det lige blevet til en tillidssag.

Vi vil forsøge at gøre denne viden forståelig. Ikke fordi vi tror, du ikke er i stand til at forstå den. Men uanset hvor nørdet man er, er det tungt og udfordrende at læse afhandlinger og videnskabelige artikler. Vi gør det dog, fordi vi er særligt interesserede. Vi vil bare gerne have, at du får noget ud af at læse det, og det kræver jo først og fremmest, at du orker. Det er ikke en videnskabelig artikel, for så vil halvdelen være fodnoter og referencer. Det orker du nok heller ikke. Vi brænder for det vi laver. Det kunne vi godt tænke os, at du også gør.

Påstand og anprisning

En påstand eller et postulat kan være noget med ”…så går den ind og genopretter balancen i huden”. Det kan man skam godt skrive. Hvis næste sætning er noget i retning af ”…fordi tilførsel af hygroskopiske molekyler i overhuden med tiden vil medføre en reduktion af dannelsen af sebum indirekte, idet komplekse hormonale processer i det endokrine system, styret af androgene hormoner såsom testosteron i feedback mekanismer, får endocrine celler til at producere disse hormoner…osv.”. Forklaringen er mange sider længere end det. Den detaljeringsgrad gider du ret sikkert ikke. Hvor går grænsen så mellem en påstand og en dokumentation? Det ved vi sådan set ikke. Der er ikke meget hvis overhovedet noget, som er 100% dokumenteret udenfor matematik. Med dette kompendium forsøger vi at tage blot et enkelt spadestik dybere. I hvert tilfælde til vi er trygge ved, at vi ikke postulerer noget, og du måske endda kan få en aha-oplevelse her og der.

En anprisning kan være ”vores hudsalve helbreder eksem”. Det må og kan vi ikke sige. Kosmetik er ikke lægemidler. Lidt længere nede i teksten skriver vi ”kemi til behandling – natur til pleje”. Det er ikke forkert. Men hvis vi ikke forklarer os, er det også en anprisning, for kosmetik er per definition ikke behandling. De tilladte mængder at mange aktivstoffer er meget mindre i kosmetik end i farmaceutica, og andre må slet ikke bruges. Vi forsøger at forklare, hvordan de enkelte aktivstoffer virker, og i hvilken grad dette er dokumenteret. Når vi blander aktivstoffer sammen i et produkt, forventer vi selvfølgelig, at de gør deres virkning. Men kun i det omfang de tilladte mængder tillader det. Vi helbreder ikke noget. Men vi kan helt sikkert påvirke din hudkemi i en ønsket retning. Med gode resultater tør vi dog godt sige. Kosmetik drejer sig om, at få hud og hår til at se godt ud og føles godt. Det er alt, hvad det er.

Kemi og Natur

Hvorfor klinger ”kemikalier” dårligt i vores øren? Fordi velmenende aktivister og medier gennem tiden har skabt et billede af ”kemi” som noget med osende skorstene, gift og ødelæggelse af natur og sundhed. Det kan det bestemt også være.

(2E,4E,6E,8E)-3,7-dimethyl-9-(2,6,6-trimethylcyclohexen-1-yl)nona-2,4,6,8-tetraen-1-ol Lyder farligt. Knapt så farligt lyder det, når man kalder samme stof Vitamin A.

Alt er jo kemi. Den fineste absolue af bulgarsk rose (Rosa damascena) indeholder mindst 470 identificerede aromakemikalier. Stoffer som phenyl ethyl alkohol, Farnesol, 2-phenyl etyl acetat, methyleugenol, nonadecane og citronellol. Den dufter i øvrigt fantastisk og uhyre komplekst. Men den er også skadelig for os, selvom den er naturlig.

Problemet med mange af de råvarer, vi henter direkte i naturen er, at vi får hele suppen. I tilfældet med essentielle olier, koncentrerer vi plantens egne forsvarsstoffer. Både alt det der dufter godt, virker godt, og alt det der er kemisk krigsførelse mod insekter, svampe, bakterier, virus, fugle og pattedyr. Og rigtigt mange af stofferne er allergifremkaldende hvis ikke ligefrem giftige. F.eks er olier presset af limefrugt, bergamot og flere andre citrusfrugter ”fototoksiske”. Dvs. du kan få svære forbrændinger af sollys, hvis du bruger det rent på huden. På linje med den famøse bjørneklo.

Hvis vi gerne vil have duften af rose eller citrus på huden, kan vi kun anvende de naturlige stoffer i begrænset omfang, og må ofte forstærke indtrykket med de isolerede rene aromakemikalier, som beviseligt ikke er allergifremkaldende eller giftige. Der findes enkelte kemisk forarbejdede versioner af de naturlige olier, hvor specifikke skadelige stoffer er fjernet. Det gælder f.eks. Furanocoumariner, der er de fototoksiske kemikalier i citrusolier (Bergaptene er den mest kendte). Bergamotolie er et af de mest benyttede duftstoffer. Men til parfumeri, skal den være furanocoumarin-fri. Så er det jo som sådan ikke længere en ren naturlig olie.

Rene kemikalier er enklere at teste og kontrollere for deres virkning – gavnlig som skadelig. Smør aldrig en essentiel olie direkte på huden. Du reagerer måske ikke på den i dag. Men det kan du komme til med tiden. Og der er virkelig få undtagelser. Hvis ikke videnskaben har, så har historien vist det.

På EU’s liste over deklarationspligtige (allergifremkaldende) duftstoffer er de næsten uden undtagelse naturlige stoffer, og af dem er de fleste særdeles hyppigt forekommende. For eksempel Limonen, Citral, Citronellol, Geraniol og Linalool er allestedsnærværende i naturlige olier; fra citrusfrugter, blomster, træer og krydderier. Du kan tage en tilfældig parfume ned fra hylden, og du vil altid finde mindst et af disse stoffer på deklarationen. Det er ikke en opskrift på parfumen. Det er de deklarationspligtige allergener, og de tyder på, at der er et indhold af naturlige duftstoffer i parfumen.

Lad os bare tage et kig på Lavendelolie for eksemplets skyld. Flasken skal udstyres med faresymboler (sundhedsskadelig og farlig ved indånding) og ved transport:

H227 Combustible liquid.

H304 May be fatal if swallowed and enters airways.

H317 May cause an allergic skin reaction.

H319 Causes serious eye irritation.

H401 Toxic to aquatic life.

H412 Harmful to aquatic life with long lasting effects.

Det lyder bestemt ikke rart. Det helt centrale for et hvilket som helst stof, vi kommer i kontakt med er koncentration og mængde. Det er ufarligt at trække vejret i regnvejr. Det er meget farligt at trække vejret under vand. Med mindre du allerede er allergisk for bl.a. Linalool, der udgør næsten halvdelen af lavendelolie, kan man sagtens bruge olien topologisk (udvortes) i fortyndet form. Men kun i de mængder, der med en sikkerhedsmargin er fundet sikre ved dermatologiske undersøgelser. Men brug aldrig olien ren.

Vi elsker naturen og de kemiske gaver, den giver os. Fröya bruger helst de allerbedste naturlige råvarer i økologisk eller ligefrem biodynamisk kvalitet. Oftest bruger vi de økologiske varianter, når de mere langsomtvoksende planter har en højere koncentration af aktive stoffer. Men vi bruger dem klogt.

Miljø og klima

Vi har alle et miljø- og klimaansvar. Både hvor materialerne dyrkes, for de folk der dyrker dem, til producenterne som raffinerer produkterne, emballagevalg og transport. Hvis vi hos Fröya træffer et valg om en råvare, så gør vi vores bedste for at gøre det til et vidensbaseret og kvalificeret valg. Vi tager alle aspekter i betragtning – Fremstillingsproces, virkning, biologisk nedbrydelighed, allergi, emballage og genbrug. Vi vælger det, vi kan finde tilstrækkelig viden om er det bedste.

I det følgende kapitel stiller vi helt bevidst provokerende spørgsmål. Fordi vi gerne selv vil gøre det godt, og i fortvivlelse over, hvor letkøbte budskaber andre slipper afsted med.

Hvornår vi vitterligt er miljø- og klimavenlige og dermed bæredygtige, ved vi faktisk meget lidt om. Fröya vil aldrig postulere, at vi er nogle af delene. De producenter, der postulerer dette, ved det heller ikke. Et trist faktum for de forbrugere, som stoler på dem.

Vi (videnskaben) ved med bestemthed, at klimaforandringerne skyldes for høj udledning af CO2. Og viden er altså ikke et synspunkt. Vi kan også teoretisere om, hvad vi kan gøre ved det. Men jo mere vi også bringer miljøet ind i ligningen, og jo længere vi graver os ned i forsyningskæden, desto mere uoverskueligt kompliceret bliver det.

Er økologi godt for klimaet? Det er man tilbøjelig til at antage. Økologisk dyrkning kræver større dyrkningsarealer, oftest på bekostning af CO2 reducerende skovvækst. Større arealer koster flere dieseldrevne kilometer. Hvor kommer gødningen fra? Er det dyregødning fra CO2- og Methanudledende landbrugsdrift? Er det grøngødning, der ligeledes kræver store dyrkningsarealer og skovindvinding? Hvor meget CO2-udledning kommer der fra fremstilling af økologisk godkendte bekæmpelsesmidler (svovl bruges i enorme mængder til økologisk godkendt bekæmpelse af skimmelsvamp)? Hvor ligger nettogevinsten i forhold til transport og emballage? Der findes ganske enkelt ikke nogen betryggende dokumentation og slet ingen entydige svar. Fröya har taget et valg. Vi køber økologisk, når vi kan. Men det er mere et følelses- og kvalitetsbaseret valg end vidensbaseret.

Er glas og papir bedre end plast? Er plast bedre end aluminium? Er upcycling, geninvinding og genbrug bedre end nyt? Nogle gange tror man, at man kender svaret. Hos Fröya kan vi ikke finde et regnskab for hverken energiforbrug eller miljø- og klimabelastning, der tager alle aspekter i betragtning. Der kører mange kampagner mod plast i miljøet. Ingen vil have plast i miljøet. Vi ved til gengæld heller ikke, hvor meget plast der faktisk er i naturen. Alle bliver skræmte at kampagnefotos af indiske floder, hvor der er mere plastik end vand, eller plastøer i Stillehavet. Og det kan vi selvfølgelig ikke lade stå til. Vi vil bestemt heller ikke have mikroplastik i fødekæderne.

Men kan man entydigt sige, at plastik er skidt på den baggrund? Er bioplast bedre? Det afhænger vel af produktionslandet, produktionsstedet, fremstillingsprocessen, transporten, affaldshåndtering i forbrugslandet og det sammenlignelige energiforbrug. Glas er fremstillet af sand, der ikke er en knap ressource. Men det kræver også megen energi at fremstille. Og hvor kommer energien fra? Glas er tungt og kræver derfor meget mere energi at transportere. Og energiforbrug og transport er givetvis mindst den samme, når glasset skal genbruges. Er glas så bedre end plast?

Papir kræver træ. Hvis vi vælger FSC certificerede papirvarer, så ved vi (eller tror i hvert tilfælde på) at der bliver plantet flere træer, end der høstes til fremstillingen. Hvordan det egentlig balancerer i forhold til nettoklima- og miljøeffekten ved vi faktisk ikke. Kommerciel skovdrift er også enormt energikrævende. Er det godt at genbruge papir? Det tror de fleste på. Men hvad er energiomkostningen, vandforbruget og udledningen i den proces i forhold til at plante og skove træer? Hvis man bruger papiremballage, så bruger man ofte også plastik (fødevareopbevaring) der gør det meget svært at genbruge. Hvordan bliver regnskabet så? Hos Fröya elsker vi glas, træ og aluminium. Vi hader plastik af æstetiske årsager. Vi kan simpelthen ikke fordrage samlingen af farverige plastikflasker i bunden af brusekabinen. Men vi kan heller ikke lave en lotionpumpe af træ. Vi køber FSC certificerede æsker af genbrugspapir, genbrugsglas og genbrugsaluminiumsdåser. Men det er mere et følelses- og kvalitetsbaseret samt æstetisk valg, end det er vidensbaseret

Viden er også at vide, hvad man ikke ved!

Cruelty free, vegansk, ECOCERT og så videre

Test på dyr er forbudt for kosmetiske produkter. På EU markedet (blandt de fleste andre) må man ikke bruge kosmetiske råvarer eller sælge kosmetiske produkter, der er testet på dyr. Så det er jo en nem anprisning. Det er dog testet på mennesker. Så Fröyas produkter er naturligvis ”Cruelty free” i det omfang, vi ikke har været grusomme ved vores mange beta-testere. Men forskning på universiteter bruger forsøgsdyr. Det kan godt være, den bøtte Retinol, vi køber ikke er testet på dyr. Men det er Retinol blevet på et tidspunkt i medicinsk forskning.

Vegansk er et andet næsten overflødigt begreb i kosmetiksammenhæng. Der er stort set ikke flere råvarer tilbage, som ikke har fuldstændig vegetabilsk oprindelse. Undtagelsen kan være oksetalg, som fortsat er det bedste at lave forsæbning af til traditionelle håndsæbebarrer. Og så lanolin. Faktisk er farmaceutisk lanolin det eneste animalske vi bruger til kosmetik hos Fröya (i Läbe), fordi en læbepomade uden lanolin ikke giver mening i vores kvalitetsbevidsthed. Et får dør heldigvis ikke af at blive barberet. Så ud over det er vi også veganske. Det er sympatisk at skrive af hensyn til veganere. Det gør dog ikke produkterne hverken værre eller bedre.

Med mindre dog man betragter gær og bakterier som dyr. En meget stigende grad af råvarerne er som nævnt syntetiseret fra naturprodukter med hjælp fra gær og bakterier.

ECOCERT er der sådan set ikke noget galt i. Det er et privat firma, som tager penge for at give dine produkter et stempel, som reflekterer at størstedelen af indholdet i dit produkt er bæredygtigt på en række begrænsede områder. Men med hovedvægten på økologisk oprindelse. Vi vælger som sagt altid selv en økologisk variant, hvis muligt. Men økologien forsvinder, idet øjeblik en naturlig råvare raffineres og omdannes. Og så er der destilleret vand. Det kan ikke kaldes økologisk. Men udgør størstedelen af de fleste kosmetiske produkter. I vores optik, smager det hele meget af grønvaskning.

Science-washing og marketing

Mange kender begrebet “green-washing”. Det er når en virksomhed erklærer sig miljø og klimavenlige, uden egentligt belæg. Det kan være noget med at købe sig til CO2 kvoter eller lignende. I kosmetikbranchen er ”science-washing” bemærkelsesværdigt populært.

Det er når producenter gerne vil fremstå meget videnskabelige i hvide kitler, hvor de reelt er handelshuse, der klipper halve sandheder ud af Internet. Eller direkte løgn. Der sker meget få videnskabelige gennembrud indenfor dermatologien, som overføres til kosmetikken. Hvis en producent bryster sig af sin revolutionerende produktudvikling, så har du næsten en garanti for, det er ren marketing.

Der er højest en håndfuld producenter på verdensplan, der er store nok, til at bedrive egentlig forskningslignende aktiviteter. Forskning er noget, der oftest foregår på universiteter, og resultaterne, efter peer reviews, klinisk testning med dobbelt blindtest og forelæsninger publiceres i videnskabelige tidskrifter. Det er dem, vi alle står på skuldrene af, hvis vi er seriøse.

Hvis du i reklamerne læser udsagn som ”booster, restoring, repair, vital, balance, deep” og særligt ”studier har vist”, skal du lige være på vagt. Og i særlig grad, hvis de lister spændende indholdsprodukter, som du ikke har en chance for at forholde dig til. Noget i stil med ”rig på…”. Med mindre du ved næste klik får en god forklaring, så er det sandsynligvis en virksomhed, der køber færdige opskrifter fra en producent, som de sætter et navn på uden at forholde sig til andet end salg. Det sidste gælder i øvrigt også for designerparfumer. De store modefirmaer udvikler og laver ikke deres egne parfumer.

Er vi bedre hos Fröya? Altså i det mindste udvikler og laver vi tingene selv. Men vi påstår ikke at have opfundet de vises sten eller skiveskåret brød. Vi henviser dog heller ikke til en endeløs række af afhandlinger, som du ikke gider læse. Men vi læser dem selv. For ingen skal fange os i en påstand. Vi er stramt styret af logik og objektivitet. Fanger du os, får du en gave. Vi er også kun mennesker.

Og så lige lidt mere om videnskab

Og nu vi er ved videnskab og ”dokumenteret effekt”. Taler vi om farmaceutiske produkter, så er dokumentationen i alle tilfælde efter videnskabelig metode og derefter godkendt af myndigheder. Det gælder ikke kosmetik. Og nu bliver det måske lidt kedeligt. Men det skal siges!

Dokumentation har ikke nødvendigvis noget med forskning at gøre. Forskning er hvor du gør opdagelser. Dokumentation er, hvor du beviser dine fund eller teser. Det er ikke nødvendigvis de samme videnskabsfolk, som forsker og dokumenterer. Der er et samspil mellem teoretisk og eksperimentel videnskab.

Dokumentationen sker gennem statistisk signifikante udfald af eksperimenter og test, som kan reproduceres af andre og holder vand ved granskning af resultaterne af andre videnskabsfolk. Når vi taler om virkning af medicin (eller kosmetik) betyder det, at man udfører testen på to grupper mennesker. Grupperne skal være store nok, til at kunne skabe statistisk signifikans. Det kan være over 1000 individer i hver gruppe.

Man udfører en såkaldt dobbelt blindtest. Dvs. den ene gruppe får et bærestof (f.eks en pille) med medicinen, den anden får samme bærestof men uden medicinen (placebo) og dem, der evaluerer resultaterne ved ikke, om testpersonerne har fået medicinen eller placebo. Den type dokumentation er voldsomt dyr og tager flere år.

Når vi taler om kosmetik, er der ikke krav til denne rigide dokumentation. Formålet er ikke at helbrede men at få os til at se bedre ud.

Lad os tage eksemplet med den nok bedst dokumenterede aktive ingrediens Vitamin A. Den direkte virkende Vitamin A er ikke den, vi bruger i kosmetik. Den er et lægemiddel som sælges som eksempelvis Tretinoin, og den må ikke anvendes i kosmetik. Vi bruger et forstadie (Retinol) eller komponenter deraf (retinoider), som ”dokumenteret” omdannes til Tretinoin i huden.

Idet Tretinoin er et lægemiddel, har den været gennem hele møllen, der koster millioner (Dollars) og tager flere år. Der findes meget få og begrænsede studier af Retinol. Retinol ville ikke kunne godkendes som lægemiddel på denne baggrund. Men de kan give betryggende viden om, at Retinol faktisk omdannes til den virksomme Tretinoin i huden. Og dermed træder dokumentationen for Tretinoin i kraft – sådan omtrent. Det er faktisk også videnskab, selvom den er afledt. Men det er ikke i den forstand en dokumenteret effekt. Intet kosmetikfirma på planeten vil ofre den mængde penge og tid på at dokumentere virkningen af Retinol. Fordi alle bruger det på baggrund af de begrænsede studier, og det vil ikke give en markedsmæssig fordel, at netop det firma bruger de millioner på dokumentationen.

De aktive komponenter, som vi beskriver senere som ”Superhelte” er altså dem, der i videnskabelig forstand er mest evidens for gennem afledte studier. Vi ved som sådan, at de virker. Men det er ikke videnskabeligt bevist på samme niveau som medicinske stoffer.

Når vi påpeger alt dette er det blot et forsøg på at skabe en bevidsthed om, at når diverse producenter, fra dem på Hjallerup marked, som sælger helbredende olier til aromaterapi til de store kosmetikproducenter, påstår at effekten er ”videnskabeligt bevist” eller ”dokumenteret effekt”, så bliver du skeptisk og modvillig.

Du vil også lige om lidt læse noget om ”de udstødte og uskyldigt dømte”. Det er kemikalier, der f.eks. har fået et dårligt ry pga. studier (ikke dokumentation), som kan påvise en eller anden skadelig virkning, og hvor studierne ikke har relevans for kosmetisk topologisk anvendelse. Og det er der nogle, selv embedsfolk, som fejlfortolker, og andre derefter skaber en stemning på et fejlbarligt grundlag. Dette er som sådan lige så galt som at anprise noget på et udokumenteret grundlag. ”Better safe than sorry” er faktisk ikke bedre end at give folk falske forhåbninger om virkning af et udokumenteret produkt. Der findes jo faktisk folk, som forlader sig på homøopati mod uhelbredelig kræft. Et område, hvor der end ikke findes afledte studier. Der findes til gengæld studier, som konkluderer, at der ingen virkning er overhovedet. Når vi i det følgende omtaler en virkning, så er det faktisk i næsten alle tilfælde på baggrund af afledte studier.

DERMATOLOGI

Dermatologi er den medicinske videnskab om hud, hår og negle og diagnosticering samt behandling af deres tilstande.

Det er meget relevant at tage et spadestik ned i dermatologien for at kunne forholde sig (kritisk) til både kosmetik og parfumeri som forbruger. Vi vil prøve at formidle det mest relevante.

Med mindre du har en hudsygdom, så skal huden nok klare sig. Og fra nu af taler vi kun om ”almindelig” hud. Den er et fantastisk organ. Den holder det meste ude, om det er sprit, syrer, baser, bakterier, og den regenererer sig selv. Men den lukker også det ud, som den skal, og trækker det ind, den kan bruge. Hos Fröya taler vi i øvrigt om ”trækker ind” og ikke ”trænger ind”. Noget der trænger ind, er ikke noget huden vil have. Hvis det trækker ind, er det fordi huden kan bruge det.

Indenfor rimelighedens grænser, skal huden nok beskytte dig. Hudpleje er noget vi tilvælger, fordi vi ikke bryder os om de kosmetiske udtryk, som huden får ved dens hårde arbejde med at beskytte dig. Vi kalder det aldringstegn. Den eneste hudpleje, som faktisk bør være obligatorisk er solbeskyttelse med høj faktor. Sol er hudens værste fjende, når vi taler om aldringstegn. Og alligevel har vi brug for den i syntesen af D vitamin. Øv! Men vi kan i det mindste beskytte ansigtet.

Har vi overskud til det, kan vi hjælpe huden, så den i vores almindelige æstetik holder sig friskt udseende og ungdommelig. Det gør du ved at rengøre den skånsomt, behandle den med dermatologiens superhelte og efterfølgende pleje. Og det behøver du ikke en lang række af specialprodukter for at gøre. Bliver det for komplekst, får du det ikke gjort. Det gør vi i hvert tilfælde ikke. Det væsentligste er, at du bliver ved. De aktive stoffer skal hjælpe din hud til at hjælpe sig selv. Og det sker ikke fra den ene dag til den anden.

Der er meget at sige om hudlag, celler og den slags. Og du vil ofte se producenter indsætte grafik, der viser de forskellige hudlag med hårsække og alt muligt. Det gør de for at virke seriøse. Så det gør vi naturligvis også.

Det du egentlig behøver at vide noget om er sebum, cellevækst og kollagen. Det bør være til at overskue. Når vi senere kommer til at tale om aktive ingredienser og pleje, er det nyttigt at vide lidt om huden først.

I den kloge figur til højre kan du se de forskellige lag i Epidermis (overhuden). Epidermis er lagdelt i strata. Det eneste ord, der er nyttigt at huske er “overhuden”.

Overhuden varierer i tykkelse og tekstur. Den er tyndest på øjenlågene (ca. 0,1mm) og tykkest i håndflader og fodsåler (ca. 1,5mm). Det er især tykkelsen af “Stratum lucidum” (du kan nu glemme det ord igen), som giver den tykke seje hud, du især kender fra fodsålerne.

Stratum corneum, også kaldet hornlaget, er et stendødt lag af døde keratinerede (forhornede) hudceller. Den har stor opmærksomhed i kosmetikken. Hornlaget er vores primære barriere mod omverden. Den skal i sagens natur være meget vanskelig at nå igennem. På mange måder er det bedst at lade den være og leve med den grovhed og det udseende en naturlig “læderhud” vil have. Men vi lever ikke i og med naturen, som vi er skabt til. Vi vil gerne hjælpe huden til at se sund ud i moderne vestlig forstand. Vi forsøger derfor at gøre hornlaget blødere, fjerne de døde hudceller, få de aktive stoffer ned i de dybere hudlag og øge cellevæksten, udjævne pigmentforskelle, øge kollagenproduktionen, regulere sebum osv. Vi gør det meget kompliceret for os selv.

Det dybere lag Stratum granulosum er hvor de levende hudceller forhornes, og vi skal ned i Stratum spinosum for at finde hudens substans og styrke, og først i Stratum basale finder vi aktiv celledeling, som vi gerne vil påvirke med aktive ingredienser. Der vil huden i udgangspunktet ikke have, at noget som helst når ned.

Når vi på den måde tager “kampen” op mod huden, skal det altså ske med stor omhyggelighed og viden.

Sebum

Sebum er en olieagtig substans som huden producerer. Nogle kalder det talg, og at det kommer fra talgkirtler. Talg er dog noget andet, som vi typisk får fra andre dyr.

Sebum er et let fedtstof, og er hudens virkemiddel til at kontrollere fugtighed, så hudbarrieren forbliver intakt. Og det går fint med det, hvis ikke lige vi levede i et industrialiseret samfund med luftforurening, make up og et social krav om en hygiejnestandard.

For høj sebumproduktion leder til fedtet hud. Og sammen med andre faktorer kan det lede til ”uren” hud eller akne. Høj sebumproduktion hænger i stor grad sammen med kosten og i hvilket omfang man fjerner sebum fra huden igen (stærke sæbestoffer mm.). Mangler huden sebum, producerer den mere. Det er jo meget logisk.

Når du tilfører huden barrierestoffer eller fugtbindende plejemidler (eksempelvis olier, glycerin og hyaloronsyre) vil huden mindske sebumproduktionen. Som sådan er det faktisk endnu vigtigere med den korrekte fugtbevarende hudpleje, når man har fedtet hud og vil undgå uren hud og akne. Vi skelner ikke så meget mellem produkter til tør hud og produkter til fedtet hud. Vi vil hellere behandle huden, så den kan regulere sig selv

Kosten er vigtig. Hos Fröya er vi ikke diætister. Det er et voldsomt komplekst område, der varierer fra menneske til menneske, og kostråd skal man helt generelt være meget skeptisk over for. Sandsynligheden for, at din kost påvirker din sebumproduktion og andre hudfunktioner er stor. Så langt er der evidens. Men det er stort set også det. Vi kan med rimelig sikkerhed sige, at et stort indtag af fødevarer med et højt glykæmisk indeks forstærker akne og inflammationsstilstande i huden. Det skyldes det medførende højere gennemsnitlige insulinniveau. Insulin er et hormon, som påviseligt påvirker huden.

Du får ikke fedtet og uren hud af at spise fedt. Men du får det af at spise den “forkerte” fedt. De mono-umættede Omega fedtsyrer ved vi er godt for mange ting men særligt kredsløbet. Omega-3 og -6 fedtsyrerne er essentielle, dvs. vi kan ikke danne dem selv i kroppen, og dem skal kroppen have. Vi kan selv danne den nødvendige Omega-9. Omega fedtsyrerne er vigtige for huden. Det ved vi, for de er en del af cellemembranerne og i cellestofskiftet og er derfor genstand for intensiv medicinsk forskning. Især i forhold til at hæmme eller forhindre inflammationstilstande.

De har også en vis virkning, hvis de påføres huden men det er på et meget spinkelt dokumentationsgrundlag. Så de skal spises. Men også her skal man være varsom med kostrådene. Hvis indtaget af Omega-6 bliver for højt i forhold til Omega-3, så kan man få den helt modsatte effekt. Og det gør de ofte i det vi kalder den vestlige levevis. Det der med kosttilskud (helt generelt) løser ingenting med mindre du har en mangelsygdom konstateret ved en blodprøve og klinisk diagnosticering. Af Omega-3, -6 og -9 udleder kroppen anti-inflammatoriske molekyler (Resolviner, Protectiner, Prostaglandin E1, Prostacyclin og Tromboxan). Men specifikt fra Omega-6 dannes også inflammationsfremmere (Prostaglandin E2 og Leucotriene). Spiser du for meget Omega-6 i forhold til Omega-3 vil du få en forhøjet inflammationsgrad. Omega-9 er anderledes. Kroppen anvender ikke Omega-9 til direkte at danne anti-inflammatoriske molekyler, selvom den påviseligt hæmmer inflammation. Man ved at den er genetisk fremmer for gener med anti-inflammatorisk indflydelse og kan derfor fremme vejene til dannelse af anti-inflammatoriske stoffer. Den effekt som antioxidant er derimod veldokumenteret.

Omega-9 finder du især i olivenolie, avocado og nødder. Omega-3, har du nok hørt, får vi især fra fede fisk men også hørfrø, chiafrø og valnødder. Omega-6 findes altid i en eller anden grad, hvor Omega-3 og -9 er til stede, men det høje indhold får man især fra lettere vegetabilske olier (solsikke, soja m.fl.).

Den “forkerte” fedt er i særdeleshed trans-fedtsyrer, der fremmer det skadelige LDL-cholesterol og hæmmer det gavnlige HDL-cholesterol. I vores trygge del af verden, er brugen af tilsat transfedt blevet væsentligt reduceret gennem lovgivning. De er naturligt forekommende i begrænsede mængder især i de flerumættede fedtstoffer, som vi finder i mange madolier. Men de dannes i samme flerumættede madolier ved stærk opvarmning (dybstegning). Det skadelige cholesterol har du nok også hørt en del om. Udover den øgede risiko for kredsløbssygdomme, øger den generelt inflammation i kroppen, og dermed også i din hud, som jo er det, vi fokuserer på her.

Porer

Og det leder os til en snak om ”porer”. Vi kalder det porer under et. Og det er fint nok. Porerne er kendetegnet ved hårsække, svedkirtler og sebumkirtler. Fælles for dem alle er, at hvis vi blokerer dem, så kan huden ikke fungere optimalt. Man taler om, at huden skal kunne ”ånde”. Et lidt malplaceret udtryk. Huden ånder ikke. Den transporterer varme (sved) ud og forhindrer noget i at trænge ind. Og så gror der hår på den, der i udgangspunktet er ment som en hjælp til varmereguleringen af kroppen.

Hvis du smører din hud med svinefedt, har du helt sikkert en fedtet hud, og en fugtig hud i samme forstand som hvis du pakker den ind i plastfolie. Men næppe en sund hud.

Hvis du smører fedstoffer på huden, formindsker du fordampningshastigheden af vand og fortæller kroppen, at den kan skrue ned for sebumproduktionen. Men de fedstoffer, du hovedaglig skal bruge skal være ikke-komedogene, dvs. ikke poretilstoppende. Det er fedstoffer, som kommer tættest på hudens eget sebum i forhold til viskositet, smeltepunkt og festsyresammensætning. Dem kan du læse om senere.

Men der er en vigtig ting at slå fast om de ikke-komedogene versus de komedogene fedtstoffer: Der er ringe videnskabeligt grundlag for at erklære et stof for komedogent. Der er lidt større evidens for at kalde et stof for ikke-komedogent, hvilket vi er glade for, idet vi oftest netop ikke vil have tilstoppede porer. Listen over ikke-komedogene stoffer er ikke ret lang, og består primært af lette olier, der ligner hudens sebum i viskositet og egenskaber. Men vi vil også meget gerne bruge de tungere fedstoffer såsom kokosfedt og sheabutter. Netop disse to regnes som ikke-komedogene, hvis de indgår i en passende formulering. Vi bevæger os dog på lidt mere gyngende grund, når vi inddrager de tungere fedtstoffer især i pleje af ansigtshud og hovedbund.

Fugt

Og når vi taler om ikke-komodogene fedtstoffer, så taler vi mest om fugt. De ikke-komodogene fedstoffer er dem, der trækker et stykke ned i huden, fordi de kemisk har egenskaber, som ligner sebum. Man kan kombinere dem med tungere fedstoffer i mindre mængder, som lægger sig oven på huden, og forlænger virkningen af de lette olier. Det er det vi kalder barrierefunktionen indenfor kosmetikken.

Men fedtstoffer forsinker først og fremmest fordampning, og fortæller indirekte huden, at der er tilstrækkeligt med sebum. Derfor regulerer huden sin sebumproduktion efter det gennem ret kompliceret hormon-feedback. Mange oplever, at hvis du er vant til at bruge en fed creme, så bliver man ”afhængig” af den. Huden føles meget tør, hvis du ikke bruger cremen konstant. Og det er naturligvis fordi huden har reguleret sebum nedad. Stopper man helt med cremen, skal huden nok regulere fugtigheden op igen med tiden. Vi skal bruge fede cremer der, hvor vi fjerner sebum unaturligt hurtigt. Det gør vi, hvor vi vasker den mest. F.eks på hænderne, eller hvor vi udsætter huden for slid og dermed skader.

Men hvis vi gerne vil tiltrække og holde på fugt, bør vi kombinere olierne med andre stoffer, som vi fortæller om senere. Mestendels for at give en hud, som ikke føles olieret. Disse stoffer er typisk vandopløselige, og derfor er langt de fleste hudfugtere emulsioner mellem vand og olie/fedt. En emulsions fedme afgøres i høj grad af forholdet mellem vand og olie. En lotion indeholder ofte mindre end 30% fedtstoffer. Mere fedt bevæger sig imod creme; mindre fedt bevæger sig imod en milk. Eller ligefrem helt fedtfrie mists/vande eller helt vandfrie bodybutters/salver.

En anden grund til, at emulsioner er praktiske, er at nogle aktivstoffer er vandopløselige og andre er olieopløselige. Så med en emulsion har vi flere muligheder for at kombinere behandling og pleje.

Ansigt

Hud er ikke bare hud. Der er områder på kroppen, hvor huden er tyndere og mere fleksibel end andre steder afhængigt af funktion og slid.

Men begrebet ”sart hud” er knapt så gennemskueligt. Nogle taler om ansigtshuden som sartere, særligt omkring øjnene, eller ”mine hænder er så sarte”. Dette er i de fleste tilfælde ikke tilfældet. Igen taler vi om hud uden sygdomme – særligt allergier. Din ansigtshud er i udgangspunktet slet ikke sart. Den er skabt til at være eksponeret mod vind og vejr konstant.

En gammel vesterhavsfisker har tydeligvis ikke en sart ansigtshud. Og han har helt sikkert ikke brugt noget af sit liv på hudpleje udover pibesovs i mundvigene. Men han er givetvis ikke forfængelig nok til at bekymre sig om sit furede læderansigt. Hans hud er tilpasset.

For alle andre, som ikke vil ligne en gammel fisker med tiden, så er det fair nok, at betragte ansigtshuden som noget særligt. For det er den, vi ser tillige med halsen. Men paradoksalt nok også den, vi oftest behandler forkert. Særligt i forhold til hyppig vask, makeup og misforstået hudpleje. I kampen mod hudens aldring falder vi for kosmetikbranchens konstante ”innovation”, prøver mange forskellige produkter og dirigerer efter trends. Og dermed gør vi os selv en bjørnetjeneste.

Det er ikke ensbetydende med, at produkterne ikke virker. Men hvis du skal hjælpe din hud til at regulere sig selv, så skal du være konsekvent og vedholdende over lang tid. Særligt i ansigtet.

Cellevækst og kollagen

Nu bevæger vi os ind på det, der i branchen kaldes ”anti-aging”. Og selvom det virker på hele kroppen, så taler vi mest om ansigtet, der sammen med hænderne fører det hårdeste liv, hvis vi normalt har tøj på kroppen.

Kollagen er det bindevævsstof, som giver huden sin spændstighed. Det danner vi selv i kroppen, og findes overalt i vores bindevæv. Man kan tage det som kosttilskud, men det burde ikke være nødvendigt hvis man spiser en varieret kost.

Udfordringen med kollagen og alder, er at produktionen nedsættes med alderen. Derfor mister huden sin spændstighed og den bliver slappere, tyndere, skrøbelig og rynket. Der findes mange produkter med kollagenindhold på markedet. Glem dem. Det hjælper ikke huden at smøre kollagen på den. Kollagenerne er store molekyler, som ikke trækker ned i huden. Kollagener tilsat hudplejeprodukter fungerer alene som fugtighedsbarrierer, men der findes mere effektive stoffer til dette.

AKTIVE INGREDIENSER

Og nu kommer vi endelig til råvarerne. Vi har muligvis ikke dem alle med. Men dem vi har med, bruger vi. Og du skal vide hvorfor. Eller hvorfor ikke, hvis vi kommer til at nævne noget, vi ikke bruger.

De er inddelt i kategorier. Med dette vil vi gerne spare dig for at slå dem op i Google og forsøge at forholde dig til kildekritik. Og dermed vil vi undervejs klare op i en lang række myter og påstande, der ikke har rod i viden men derimod er misinformation.

Varedeklarationer er lovpligtige. De er ikke en opskrift på produktet. I varedeklarationer skal stoffernes INCI navn være angivet. INCI er en international entydig standard for navngivning. Og de skal listes efter deres procentvise indhold. For parfumer gælder det alene bærestofferne og de stoffer, som er angivet på EU’s liste over deklarationspligtige stoffer, hvilket hænger sammen med, at nogle er allergiske overfor ellers tilladte stoffer. Dette gælder også for kosmetik, hvis de er tilsat parfume eller andet, som indeholder de kendte allergener. Så vi angiver naturligvis INCI navnene i opremsningen, hvis de afviger fra råvarens navn.

DE UDSTØDTE OG USKYLDIGT DØMTE

Vi vil gerne slå et slag for mobbeofrene

Lad os lige slå fast – Fröya er fuldkomment dedikeret til at skabe sikre produkter. Men deri er vi altså ikke specielle. Vi kan ikke afvise, at der er producenter af kosmetik og parfume derude, som først og fremmest konkurrerer på prisparameteren, og som er villige til at tage ricisi på dine vegne. Men for en hvilken som helst producent på et reguleret marked, er det absolut fatalt, hvis produkterne viser sig at have skadevirkning. Det være sig hormonforstyrrende effekter, allergifremkaldelse, miljøeffekter eller lignende. Dels bliver man straffet direkte, hvis man ikke overholder lovgivningen, og lovgivningen er i høj grad påvirket af forbrugerorganisationer – men endnu værre står man overfor folkedomstolen. Producenter har altså ingen intention om at gøre dig skade.

I “gamle dage” var der noget, der hed dårlig presse. Anklagende artikler, dokumentarister og aktivister, der langsomt kunne opbygge en sag, som kunne føre til en afslørende skandale i offentligheden. Denne proces er fortsat vigtig, for den opbygges som regel på et oplyst grundlag, hvor den lille til sidst vinder over de store. Der er nok af ventende skandaler at tage fat på derude.

I dag er der dog anderledes kort proces i mange tilfælde. Enhver kan etablere sig som blogger, influencer, youtuber osv. Nogle er særdeles vidensbaserede og dybt seriøse. Andre er uvidende og følelsesladede. Det problematiske ved dette er, at det er meget vanskeligt for det almindelige menneske at skelne mellem skidt og kanel. Den der råber højest får meget ofte “ret”, og en viral strømning kan være aldeles ødelæggende for et brand. Som modreaktion er brands også meget aktive på sociale medier. Hvilket desværre gør billedet endnu mere broget gennem sponsoreret indhold, og populære anprisninger endnu mere udbredt. Det virker som om skønhedspleje og sundhed får en helt særlig opmærksomhed.

Hvor vil jeg så hen med alt dette? Det er meget belastende at være vidne til misinformation, når man er drevet af grænseløs nysgerrighed efter konkret viden. Bevisbyrden er blevet omvendt. Du kan postulere f.eks. “Studier har vist, at rosmarinolie forbedrer din nattesøvn, hjælper mod stress og kan bringe din hårvækst tilbage”. Det kan vi ikke udelukke. Men vi kan absolut heller ikke finde nogen form for betryggende dokumentation herfor. Problemet er ikke nødvendigvis postulatet, men at mange tager det for pålydende og begynder at smøre essentielle olier i hovedbunden. Hvilket man absolut ikke må gøre. Men hvis jeg skulle gøre indsigelser mod postulatet, så skulle jeg ret beset lave tre PhD studier og afhandlinger, som du absolut ikke vil være interesseret i at læse om føje år. Jeg kan finde dokumentation for hudreaktioner ved topologisk anvendelse af den essentielle olie. Jeg kan også finde de såkaldte studier, og tilbagevise dem pga. manglende videnskabelig metode. Og endnu mere kompliceret bliver det, hvis man bevæger sig ind på oral indtagelse, fordi fødevarevidenskab er endnu mere uhyrlig kompleks og vanskelig at konkludere på.

Det er nemt at postulere, for det er næsten umuligt at bevise det modsatte.

Og så kommer vi til dem – mobbeofrene. De er blevet ofre for folkedomstolen. Nogle gange på et helt sagligt grundlag, men som i mange tilfælde ikke længere er gældende.

Sulfater

Sulfater er mange ting. Men når et produkt anprises som ”Sulfatfri” så er det faktisk en ulovlig anprisning, for det er ikke en kvalitet. De sulfater, som folk tænker på er detergenter. Især Natrium layrylsulfat. Det er en kraftig sæbe, og den får skyld for at udtørre hud og hår og være ”skrap”. Det er en meget effektiv sæbe, og brugen eksploderede på et tidspunkt, da alle ville have flydende sæbeprodukter. Men gammeldags forsæbet håndsæbe er ikke mindre skrap ved huden. Den er rigtig god til oliefingre. Og så bør man bruge en creme bagefter. Den mildere Natrium Laurethsulfat er langt mere udbredt nu om stunder oftest i kombination med forsæbede fedtstoffer fra kokos eller andre vegetabilske olier. Sulfater er ikke automatisk skidt. De skal bare bruges der, hvor det er nødvendigt. Og erstattes effektive detergenter med mildere, skal der ganske enkelt bruges mere af produktet. Sulfater har en gødningseffekt, hvis det udledes som urenset spildevand. Men de er heldigvis meget let nedbrydelige, og slipper ikke igennem et dansk rensningsanlæg. Men det samme kan vi ikke nødvendigvis sige om de mange erstatningsprodukter, hvor vi endnu ikke har evidens for langtidsvirkningerne i vandmiljøet.

Parabener

Her kommer vi til en af de mere alvorlige misinformationer.

På samme måde som for sulfater er ”fri for parabener” blevet en anprisning. Og det er et følsomt område. Ved dyreforsøg (!) har man for butylparaben registreret en hormonvirkende effekt (endokrin) på leveren, når man fodrer det i store mængder til rotter. Dvs. oral indtagelse. Og her må vi lige påpege, at oral og topisk anvendelse ikke kan sammenlignes direkte.

Butylparaben kan ikke optages gennem huden. Men den må vi ikke bruge i Danmark og en række andre lande. Den er dog ikke forbudt i EU generelt. Det giver en vis mening, på en anden måde. For bruger man denne paraben i et produkt, der skal vaskes af, så fortsætter det ud i vandmiljøet, hvor det kan optages af flora og fauna, for den er svært nedbrydelig. Desuden kan man jo komme til at indtage butylparaben f.eks. ved amning.

Effekten er ikke sporet hos f.eks methyl og propylparaben, der er ret let nedbrydelige. Og de er tilladt i EU uden anmærkninger. Hos Fröya bruger vi methylparaben i flere situationer, hvor du stikker fingrene i produktet og det samtidig er vandholdigt.

Hvorfor er det træls at skabe en myte om at parabener som helhed er skadelige? Fordi de er særdeles effektive konserveringsmidler med meget lille til ingen risiko for allergi, der virker bredspektret i små indsatsmængder. Konserveringmidler som helhed har også fået dårlig presse. Fordi man tidligere ret ukritisk har brugt nogle, der helt klart har været skadelige. Men en håndcreme, for eksempel, består af vand og fedt. Det er en petriskål for vækst af bakterier og svampe. Hvis den ikke var konserveret, så skulle den først varmebehandles som en marmelade (det vil ødelægge den i sig selv), og skulle så siden opbevares i køleskab efter åbning med samme holdbarhed som mælk. Det er ikke praktisk eller sikkert. En creme i en dåse, hvor du også stikker dine fingre i, kræver en meget effektiv konservering.

Silikoner

INCI: Forskellige men typisk navne med Methicone, Dimethicone eller Siloxan.

Silikoner er et meget vidt begreb. Man tænker helt sikkert først på fugemasse til badeværelse. Der blev en gang lanceret et hårprodukt ”Wash’n Go”. En shampoo og balsam i et. Der opstod en skræmmekampagne, hvor folk mistede håret of fik hovedbundssår og den slags. Og indholdet af silikone fik skylden, for den var hemmeligheden bag balsameffekten. Det viste sig senere, at en konkurrent, som rimer på Bed an Folders, havde betalt diverse folk for at sprede rygter, som viste sig at være helt grundløse. Men folk er stadig lidt bange for silikoner.

En silikone er fremstillet af sand (silicium). Det er kæder eller ringe af siliciumatomer med oxygen og brintatomer og eventuelle funktionelle grupper tilkoblet. De er lige så naturlige som alle de materialer, der udvindes af f.eks kokosfedt, selvom de er syntetisk fremstillet med sand som råmateriale. Det kræver energi og hjælpestoffer i alle tilfælde. Silikoner er ikke bionedbrydelige. Men de nedbrydes fysisk i naturen. Og har ingen toksisk effekt, der ophobes gennem fødekæder.

I kosmetik bruger man de lette silikoner. Nogle er endda flygtige (eksempelvis cyklopentasiloxaner) og fordamper fra huden uden spor. Tidligere brugte man noget tungere silikoner, for de er billigere at fremstille, og der indgik en høj grad af petrokemi i fremstillingen. Disse kunne tilstoppe porerne i huden og ophobe sig på hår, så det føltes tungt og glansløst.

De moderne silikoner er glimrende råvarer. De er altid hjælpestoffer, som først og fremmest giver en meget lækker hudfølelse og virker som barrierestoffer ligesom olier (silikoner er olieopløselige). De lette silikoner er, modsat rigtigt mange af fedtstofferne, ikke-komedogene, dvs. de tilstopper ikke porerne. De er holdbare og effektive balsamstoffer til hår og virker direkte beskyttende overfor skader fra f.eks krøllejern og varm føntørring. Desuden er de transportmidler (carriers) for aktivstoffer, fordi de små molekyler trækker ned i huden, og er især gode til de fedtopløselige vitaminer. De ophobes ikke i håret. Der findes Youtube-videoer, som forsøger at bevise, at silikone ophobes på håret, og man derfor skal købe særlige renseprodukter. De skraber håret med en saks, og der fremkommer noget hvidt snulder. Det hvide snulder er hårets keratinplader (kuticula), der ligger som skæl rundt om håret. Efterhånden som håret vokser og bliver slidt, løsner skællene sig og bliver frønnede, så de kan skrabes af. Og lad i øvrigt være med at gøre det. Forskellige balsamstoffer giver en blødere fornemmelse i håret, fordi de hænger ved håret og glatter disse skæl ud.

Alkohol(er)

Når folk almindeligvis tænker på alkohol, så er det måske en lørdag aften, eller når de fylder sprinklervæske på bilen. De er efter sigende meget udtørrende. Fröya bruger ren 96% drikkeklar ethanol i vores parfumer. Vi har ikke hørt om folk, der er besværet af udtørring af huden som følge af parfumebrug, fordi man sprøjter en meget lille mængde på om morgenen, der straks fordamper. Corona og den intense brug af håndsprit har dog krævet et større forbrug af håndcreme. Lad os kalde det et ekstremt tilfælde.

Men alkoholer er helt bogstaveligt tusinder af kemikalier. Ethvert molekyle med en tilkoblet -OH gruppe (oxygen og brint kaldet en hydroxylgruppe) er en alkohol. De er over alt i os selv, i naturen omkring os, og vi spiser dem meget gerne i majs, kartofler, ananas osv. Der er ikke megen kosmetik uden alkoholer. Det betyder ikke, at nogle af dem ikke kan irritere huden i deres rene form. Glycerin er en alkohol. Den kan vi bruge i store mængder. Andre bruger vi ganske lidt. Og at påstå at glycerin skulle udtørre huden, når det netop tilsættes som fugtbinder, virker lidt søgt. Faktisk tilsættes glycerin ofte til håndsprit, for at mindske udtørringen.

Glycerin er faktisk også et mobbeoffer. Glycerin var tidligere fremstillet af petrokemiske råvarer og var meget billigt. Derfor blev det også tidligere brugt i store mængder i særligt billige produkter. Hvis der er store mængder glycerin i et produkt, siger folk det føles “billigt”. Og det kan sagtens passe. Men undvære glycerin i kosmetik vil vi godt nok være kede af.

"Tilsætningsstoffer"

Her er vi igen i anprisningsland.

Hvor ofte læser vi ikke “uden tilsætningsstoffer” på en etiket? Et tilsætningsstof har per definition et E-nummer, selvom udtrykket bruges meget i flæng. E-nummerlisten rummer alt fra allergifremkaldende farvestoffer til bivoks, citronsyre, glycerin, Vitamin C og talkum. Tilsætningsstoffer er ikke per automatik noget skidt. Men man skal lige holde sig for øje, at listen over tilsætningsstoffer er ment for fødevarer. Det forhindrer dog ikke kosmetikproducenter i at skrive “uden tilsætningsstoffer”, selvom der er glycerin, emulgatorer, E-vitamin osv. i. Dette giver lige så lidt mening som at anprise sin lotion for at være fri for kunstige sødemidler.

Tillige er der producenter, som skriver “uden konservering” på hårolier og andet, som ikke indeholder vand. Er der ikke vand i produktet, skal det normalt ikke konserveres. Det skal derimod tilsættes antioxidanter for at forhindre harskning af fedtstofferne. Vær dog opmærksom på, at hvis du eksempelvis benytter en shampoo uden konservering, så er den modtagelig for bakterievækst, hvis der kommer vand i produktet. Det kan ske, hvis den står i bunden af en brusekabine.

SUPERHELTENE

Aktive stoffer er et lidt løst begreb indenfor kosmetikken. Vi vælger at skelne mellem kemi og fysik – meget forenklet. Fysikken giver nogle stoffer en virkning i kraft af deres fysiske egenskaber. Det kan være lette olier i forhold til tunge, filmdannende stoffer, blødgørende stoffer og vand for den sags skyld.

Aktive stoffer indgår i en kemisk proces. De forbruges altså af kroppens stofskifte og synteseprocesser (syntese er, når man danner et nyt stof ud af andre).

Af de aktive stoffer er der nogle superhelte, som vi selv kalder dem. Det er de få stoffer, som er mest effektive og relativt uomtvistelige i deres virkning. I hvert tilfælde dem, der er tættest på at være dokumenterede og kan kaldes behandlende uden at være farmaceutika.

Vitamin A (Retinoider)

INCI: Retinol

Retinol er givetvis det mest aktive af aktive stoffer (i kosmetik). Det kan du mærke, hvis du bruger for meget. For så får du en hudreaktion. Det er typisk rødmen og en brændende fornemmelse. Derfor må der også kun anvendes op til 2% aktive retinolstoffer i et givent produkt. Og huden skal tilvænnes. Man starter med en lav koncentration helt ned til 0,1%. 1% anses for at være det mest brugte, med mindre det er et produkt til midlertidig aknebehandling som en kur.

I virkeligheden er det aktive stof A-vitaminsyre (retinoic acid også solgt som Tretinoin). Men det må kun anvendes i farmaceutiske produkter (i EU). I kosmetikken anvender vi afledte produkter (såkaldte retinoider), der i huden omdannes til A-vitaminsyre. Deres virkning er langsommere men i udgangspunktet lige så effektive, dog begrænset af, hvor meget det er tilladt at tilsætte, førend de betragtes som medicin, skal på recept og farmaceutisk kontrol.

Den vigtigste funktion er, at Vitamin A øger hudens cellevækst. Huden udskiftes altså hurtigere. Det betyder, at de øverste hudlag hurtigere falder af, og forhornet hud omkring hudens porer dermed bliver afstødt. Forhorning af huden medfører hudorme (komedoner), fordi sebum ophobes pga. tilstopning. Det kan føre til bakterievækst sammenlagt med immunforsvarets forsøg på at fjerne ophobningen – og du er den heldige vinder af en bums. Vitamin A hæmmer ny forhorning (keratinisering), og er derfor den løbende forebyggelse mod uren hud.

Man kan godt tale om en kemisk peeling (eksfoliering). Men kun i den forstand, at gamle hudceller afstødes hurtigere, når man starter med brugen. Det er derfor, nogle føler en relativt kraftig reaktion i starten.

Hos Fröya anbefaler vi at starte med vores NAT Serum A1 (0,5% retinol) hver tredje dag. Hvis man ikke føler en voldsom reaktion, kan man bruge den oftere, til man bruger den hver dag. Når flasken (30 ml) er tom, kan man skifte til NAT Serum A2 (1%), som man så fortsætter med. Resten af livet faktisk. Og mange tak for det. Vitamin A gør huden følsom for UV stråling, så du lettere bliver forbrændt. Derfor skal den bruges om aftenen eller under en meget høj solfaktor.

Udover at indgå i hudens cellevækst, er Vitamin A også en del af kollagendannelsen og sebumreguleringen, som Vitamin C.

En anden faktor, som Vitamin A og C har tilfælles er påvirkningen af melatonindannelsen. Begge vitaminer hæmmer melatonindannelsen i huden, altså hudens farvning. Tillige har Vitamin C en umiddelbar lysnende effekt. Med andre ord udligner de mørke pletter og solskader med tiden. Det betyder ikke, at du ikke kan blive solbrændt. Men stedvis overproduktion af melanin bliver mindsket.

Vitamin C

INCI: l-ascorbic acid (den kraftigst virkende) eller noget der starter med Ascorbyl- eller Ascorbic- (indirekte virkende).

Som sagt er der mange fælles virkninger fra Vitamin A og C. Men der hvor Vitamin C virkelig adskiller sig er, at det betragtes som den mest potente antioxidant i naturen. Hvilket desværre også gør den meget ustabil. I det øjeblik man opløser Vitamin C (l-ascorbinsyre) i vand, starter nedbrydningen (oxidation). Særligt i kontakten med luft og lys. Derfor skal den stabilieres bedst muligt. Vi gør det med andre antioxidanter (Vitamin E og ferulinsyre), der oxideres først, samt et meget surt miljø (Serum C har en pH på 3,6). Den skal opbevares mørkt og helst køligt. Men har stadig den korteste levetid af alle kosmetiske produkter. Når Vitamin C bliver nedbrudt, bliver den brunlig. På det tidspunkt gør den faktisk mere skade end gavn og skal smides ud.

En antioxidant beskytter hudens celler mod skader fra frie radikaler (særligt reaktive nedbrydningsprodukter fra andre stoffer) og UV stråling. Vitamin C er ikke en solfaktor i den forstand, der blokerer UV lyset. Men den rydder op efter skadevirkningerne. Derfor bør man bruge Vitamin C om morgenen, modsat Vitamin A, der skal bruges om aftenen.

Desuden er Vitamin C vigtig for hudens reparationssprocesser. Hvor Vitamin A øger cellevæksten, indgår Vitamin C som en enzymatisk effekt. Derfor bør man kombinere de to vitaminer i behandlingen. Vitamin C er særligt vigtig, hvor der er mikroridser eller ligefrem sår. Vitamin C siges at mindske ar. Dette finder vi dog ikke veldokumenteret. Men huden bliver mere fyldig, så hvor fine linjer bliver mindre synlige, gælder det selvfølgelig også ar til en vis grænse. Aloe vera er en anden superhelt, som vi kommer til, der arbejder særligt godt med Vitamin C i den funktion.

Modsat Vitamin A, giver Vitamin C sjældnere anledning til hudirritationer. DAG Serum C fra Fröya indeholder 15% l-ascorbinsyre, og den kan betragtes som en kraftig serum.

Syrer

Syre lyder ikke rart. Det ætser – jovist. Men syrer er allestedsnærværende i os selv og den øvrige natur. Dem vi særligt interesserer os for i hudplejen er AHA og BHA frugtsyrer (alpha hhv. beta hydroxy acids). Der kan være tale om mange INCI navne.

AHA frugtsyrerne bør ikke bruges i større mængder til hverdag. De er kemisk eksfolierende stoffer som glykolsyre, mælkesyre og citronsyre (INCI Glycolic acid, Lactic acid og Citrix acid). Når de er nævnt som superhelte, er det ikke pga. deres nødvendighed sådan som Vitamin A og C. Men fordi deres virkning er så uomtvistelig. AHA frugtsyrerne eksfolierer, dvs. fjerner døde hudceller og arbejder derfor i samme retning som vitaminerne. De mindsker akne og forbedrer hudens tekstur. Fröya bruger AHA frugtsyrerne i Ansïgt NAT cremen i relativt små koncentrationer. I løbet af natten blødgør de huden. Det skal lige tilføjes, at disse syrer også ofte bruges i små mængder til at regulere produktets surhed.

BHA frugtsyrer er stort set lig med salicylsyre i hudbehandlingen. Salicylsyre (INCI Salicylic acid) er ikke eksfolierende i samme forstand som AHA frugtsyrerne. Salicylsyre trænger ned i sebumfyldte porer og eksfolierer i den forstand inde fra. Salicylsyre er uhyre rensende og modvirker uren hud. Den reducerer samtidig porestørrelsen visuelt. Fröya anvender salicylsyre i Ansïgt Rensebar, der er den lille mildt skrubbende sæbestift, som både indeholder salicylsyre og ananasenzym (bromelein), der omtales senere.

Aloe vera

INCI: Aloe barbadensis (ægte Aloe = Aloe vera) leaf juice

Det glæder både os og mange andre, at vi her kan hente en råvare direkte fra naturen, uden særlig forarbejdning, og kalde det en dermatologisk superhelt. Bevares der findes absolut koncentrerede stoffer i farmakologien, som isoleret set har større virkning. Men i sig selv er aloe vera særdeles effektiv i behandling og pleje, som kun meget få helt naturlige ekstrakter.

Udfordringen med den ægte vare er, at den er dyr. Og alligevel kan man finde en rørende billig håndsæbe i et discountsupermarked til en tier, hvor der står aloe vera på. Men tjek lige, hvor langt nede i varedeklarationen, der står aloe barbadensis leaf juice. Og hvis der står Aloe med et andet “efternavn” det ikke den ægte (vera) plante. Det er ikke et hensyn vi tager hos Fröya. Vi køber den frysetørret fra en biodynamisk producent i Sydamerika. Dermed bevares plantekemien intakt, til vi opløser den i destilleret vand. Det er rart, at den er biodynamisk. Men vi køber den faktisk ikke for at være gode ved miljøet. Biodynamisk er tæt på vildtvoksende i kvalitetsmæssig forstand. De langsomt voksende planter har simpelthen et højere indhold af aktivstoffer. Og så bruger vi gavmilde mængder. For aloe vera er awesome. Derfor skriver vi også en hel del om den her. Lige så meget fordi vi fornemmer, du ikke har læst så meget om den før.

Aloë er en sub-tropisk til tropisk sukkulentisk blomstrende plante, der har tilpasset sig meget tørre vækstbetingelser. De fleste tror, at agaven er en Aloë. Agave er en helt anden planteart. Hvis du har en agave i en potte, må du ikke smøre bladsaften på huden! Det er ikke nødvendigvis skadeligt. Men der er intet, som indikerer, at det er gavnligt.

Hvad er det, der helt overordnet gør Aloe vera så fantastisk? Det er, at den IKKE er giftig! Det er ellers ofte tilfælde med planter, som har et rigt indhold af gavnlige stoffer. Du kan bruge den i overdrevne mængder. Den indeholder ingen allergener. Du kan spise den.

Nu lukker vi op for kemiposen. Spring over, hvis du keder dig.

De primære substantielle aktive kemikalier i Aloe vera saften er:

Polysaccharider
Enzymer
Vitaminer
Mineraler
Anthraquinoner
Aminosyrer

Ad. 1 Polysaccharider er sukkerarter med lange kæder af molekylegrupper. Det specielle for Aloe er, at den har et højt indhold af mucopolysaccharider (særligt acemannan). Det er dem, der giver saften en slimet geleagtig konsistens, som gør den rå saft praktisk at smøre på huden. Den hænger simpelthen ved, og fordamper ikke lige med det samme. Og bidrager dermed til en kølende lindrende fornemmelse. De langkædede sukkerstoffer kan holde på vand på samme måde som hyaloronsyre. Og derfor fungerer de ikke alene som en fugtbarriere, de binder også fugtighed fra luften.

Ad 2 Enzymerne, og her særligt den, der kaldes bradykinase, er en betanddel i hudens egen reparationsproces og immunforsvar. Det er kilden til Aloes sårhelende egenskaber, og mindskning af irritationer (inflammation)

Ad 3 Vitaminerne er specielt Vitamin C og E. Altså kraftige antioksidanter, som tidligere omtalt. De beskytter huden mod frie radikaler og solens skadevirkning. Det er ikke pga. vitaminerne, vi anvender den. Men de tæller med.

Ad 4 Mineralerne er særligt Zinc og Magnesium. De indgår som vitaminerne i dannelsen af kollagen

Ad 5 Anthraquinonerne er selv i lave koncentrationer stærkt antibakterielle og hindrer svampevækst. Det er plantens eget kemiske forsvar. Men modsat så mange andre kemiske krigsførelser i planteriget, så er den aldeles hudvenlig for mennesker. Og i det er den virksom mod bla. akne.

Ad 6 Aminosyrer er bare altid gode. De er byggestene til proteiner (kollagen). Og modsat proteiner, der er alt for store molekyler til at kunne trække ind i huden, så æder huden dem til morgenmad og fremmer kollagendannelsen.

Og alt dette er den del, der er veldokumenteret, fordi Aloe vera har været genstand for stor opmærksomhed fra lægevidenskaben på grund af dens lange historiske anvendelse.

Så summeringen lyder: Fugtgivende, anti-inflammatorisk, sårhelende, anti-aging og aknebehandlende. Vi elsker Aloe vera og lægger ikke skjul på det.

Peptider

Peptiderne er Batmans Robin. De er ikke helt så superhelteagtige som førnævnte. Det betyder ikke, at de ikke er vigtige og virksomme. Peptider er bare et langt mere vanskeligt område at definere, fordi de er særdeles mange ting, og vi kan kun udnytte en mindre andel af dem i hudbehandling.

Og her vil vi tillade os at lufte en holdning, der dog stadig er baseret på det faktuelle grundlag. Peptiderne er oftest oversolgt af kosmetikproducenterne. Kemien bag dem er simpelthen for broget. Peptider er korte kæder på typisk 2-50 aminosyrer. Aminosyrer er proteiners byggesten. Vi har lige omtalt aminosyrer under Aloe vera afsnittet. Så de er skam vigtige. Men man kan ikke lige fremstille en aminosyrekæde syntetisk. Så vi er nødt til at hente dem i en eller anden form fra naturen. Det har vi jo absolut heller ikke noget imod. Men det vi får er en broget samling, hvoraf de længste peptider ikke kan trække ned i huden. Det er meget dyrt at lave en kemisk opkoncentrering af specifikke peptider. Så det er der ingen, der gør. Heller ikke de allerdyreste producenter på markedet.

Dette er også en af årsagerne til, at peptider i sig selv er langsomtvirkende. Og dermed kun kan tilsnige sig en rolle som superheltenes hjælper. Vi taler dog ikke imod dem, hvis man bruger de bedste af dem.

Nogle peptider har en effekt i kollagendannelsen. Andre plumper huden og skjuler fine linjer, virker fugtgivende eller bidrager til hudens barrierefunktion. Men der er andre superhelte, som er noget mere effektive, når det er noget, der skal smøres på huden.

Hos Fröya arbejder vi kun med de såkaldte Hexapeptider som er produceret af gær. Råvaren er rig på peptider med en kædelængde på 6 aminosyrer. Det er småt nok til at kunne trække ned i huden til de receptorer i underhudens celler, som kan bruge dem som byggesten. Gæren (Saccharomyces) danner også række polysaccharider, der på linje med dem fra Aloe vera, er fugtbindende. De er en del af suppen. Men vi tillægger dem mindre værdi end peptiderne.

Hexapeptiderne indgår i kollagen og elastin produktionen. Så de er et værdigt supplement til Vitamin A og C. Fröya anvender hexapeptider i Ansïgt NAT cremen. I denne bruger vi også ”Pomegranate Lift Complex”. Dette er endnu en naturlig suppe af udtræk fra granatæble og appelsinblomst. Den har et ret højt indhold af lavmolekylære peptider og antioxidanter. Vi lægger den dog i gruppen af plejemidler mere end behandlingsmidler. Den har dog en løftende effekt på huden, som er forholdsvist veldokumenteret. Men den har også kun lige netop fået en plads på listen.

ANDRE AKTIVE STOFFER

Herunder vores bud på en kurateret liste over dem, vi finder det værd at bruge tid på. Der kan komme andre til, og der kan ryge nogle ud med tiden. Og dermed medtager vi kun dem, som vi selv bruger. Når de ikke er anført i afsnittet om “Superheltene” er det ikke fordi, de ikke er særdeles virksomme. Deres rolle indenfor lægevidenskaben er blot mindre.

Alpha bisabolol

Bisabolol er det aktive stof i særligt kamilleblomst. Det er næsten en superhelt, men den overgås i almen anvendelse af Aloe vera, der på mange områder er mere praktisk at bruge i større mængder. Den er dog et virkelig effektivt anti-bakteriel og anti-inflammatorisk stof. De fleste har vel været udsat for at få øjnene duppet med kamillethe som børn, eller måske ligefrem været tvunget til at drikke det, hvis man har ondt i halsen.

a-bisabolol er i den oprensede form virkelig nyttig. Den er af medicinsk interesse, og der er derfor god dokumentation for effektiviteten. Dens stærkeste kort i kosmetik er, ligesom Aloe vera, at den er særdeles hudvenlig. Desværre er den dyr. Så der er ikke så mange andre end Fröya, som anvender den i forskelsgørende mængder. Men i serum, hvor de aktive superhelte kan have en irriterende effekt (særligt Vitamin-A) er den uforlignelig. Det samme gælder decinficerende, beroligende og helende salver, samt i aftershave og aftersun produkter.

Allantoin

Allantoin er tørret og knust kulsukkerrod (Symphytum officinalis). Allantoin har en direkte lindrende og fugtbindende virkning. Der er to fordele ved Allantoin: Den er billig og den tåles af alle. Desuden er det et af de mest almindelige indholdsstoffer. Der er som sådan intet argument for ikke at anvende det i det meste. Fröya bruger en økologisk produceret variant. Igen fordi den har det mest koncentrerede indhold af aktivstoffer.

Ananasenzym

INCI: Ananas sativus fruit extract, lactobacillus ferment

Den er lidt mere usædvanlig. Enzymet (bromelain) i ananas er et såkaldt proteolytisk enzym, der kommer af protease; at nedbryde protein. Når du spiser ananas, kan du tydeligt mærke det i munden. Og grunden til, at nogle ikke tåler ananas (og kiwi).

Man bruger den bl.a. som kødmørner. Det er ikke som sådan en allergisk reaktion, men en reaktion på enzymet. Det er ikke et allergen, og slet ikke til anvendelse på huden. Ananassaften er i dette tilfælde forgæret og oprenset. Så sukkerstofferne er væk. Det har dog stadig en frugtig duft. Fröya bruger det, fordi virkningen er mærkbar. Og kan man finde noget i naturen, der har en mærkbar virkning, skal man finde noget at bruge det til.

Bromelain har en stærk antiinflammatorisk effekt og nedbryder forhorning og døde hudceller. Den er derfor meget oplagt i kombination med andre stoffer til behandling af uren hud, og særligt, når den fører til akne. Fröya bruger den i Ansïgt Rensebar, sammen med bl.a. salicylsyre. Den går virkelig i dybden, som enzymer har det med at gøre.

Koffein (caffeine)

Den er der faktisk ikke så meget at sige om. Koffein virker astringerende, dvs. opstrammende på den måde, at den får blodkar til at trække sig sammen. Og det er særdeles effektivt på samme måde, som når man drikker det. Hvis et produkt påstår at fjerne eksempelvis poser under øjnene, og der ikke er koffein i, så vil vi betvivle virkningen. Koffein kan faktisk reducere mørke rande, og de små sprængte blodkar i huden, som mange kender fra vinterkulden. Fröya bruger koffein i Ansïgt DAG ansigtscremen og i aftershave balm.

Coenzym Q-10 (ubiquinon)

Ubiquinon findes overalt i kroppen. ”Ubi” betyder allestedsnærværende. Det blev på et tidspunkt meget populært at tage det som kosttilskud, hvilket faktisk er meningsløst. Q-10 er en meget vigtig del af cellernes stofskifte, idet det indgår i omdannelse af næringsstoffer til ATP, der er cellernes energiforråd. Men vi mangler ikke normalt Q-10 i kroppen. Det produceres også i huden. Produktionen nedsættes dog med alderen, og derfor har det faktisk en effekt at tilføre huden. Det forstærker effekten af de kraftige antioxidanter og de kollagenstimulerende stoffer. Fröya bruger den indtil videre i Ansïgt NAT cremen, fordi den er et godt supplement til både natserum med Vitamin A og peptiderne i Ansïgt NAT.

Collagen

Det bruger vi ikke. For det er ret ligegyldigt at smøre på huden. Det er kæmpemolekyler, som lægger sig på huden og i bedste fald forsinker fordampning eller virker blødgørende. Spar dine penge. Også selvom markedet er fyldt med kollagenprodukter.

Disodium EDTA

Det er ikke et egentlig aktivstof i den forstand, at den har nogen virkning på huden. EDTA er faktisk et lægemiddel, der bruges bl.a. til at rense blod for tungmetaller. EDTA kan binde metalioner i en væske. I mange kosmetiske produkter er det vigtigt, fordi meget små mængder metalioner ødelægger effekten af antioxidanter. De fleste ved, at der kan være jern i vandhanevand. Man bruger ikke vandhanevand i kosmetik, man bruger destilleret vand. Men derfor kan der være små ”forureninger”, som hidrører fra andre naturlige materialer. Det har ikke den fjerneste skadevirkning, men er altså et tilsætningsstof for at stabilisere produktet.

Ferulinsyre

INCI: Ferulic acid

Vi bruger ferulinsyre i en eneste sammenhæng; at stabilisere og forstærke Vitamin C. Ferulinsyre er en slags offermateriale. Den skal oxidere så Vitamin C ikke gør det. Ferulinsyre har en eksfolierende og antioxiderende virkning i sig selv. Den forstærker Vitamin C effekten mod udbedring af solskader. Faktisk en firdobling af effekten med en ganske lille mængde. Og med en større tilsætning af Vitamin E giver de tilsammen en ottedobling af solværnseffekten fra ren Vitamin C. Derfor er alle tre i Fröyas Ansïgt Serum C. Vi synes, det er smart.

Niacinamid (Vitamin B3)

Niacinamid er faktisk en superhelt. Den er vigtig, virksom og ret veldokumenteret. Den er også billig og derfor allestedsnærværende. Vi betragter den nok mere som plejende end behandlende. Som fløde i en sovs – noget man tilsætter og gør sovsen ekstra lækker. Den virker meget som Vitamin C, dvs. regulerende på sebumproduktionen og lysnende på pigmentpletter. Men først og fremmest er den antiinflammatorisk. Den bruges i ret høje koncentrationer på problemhud, der let slår ud i eksem eller akne. Og den tåles af langt de fleste, selv i store mængder.

Panthenol (Vitamin B5)

Det er taknemmeligt at skrive om vitaminer, for alle ved, at de er vigtige. Panthenol er som sådan et forstadium (Provitamin), som omdannes til aktivt Vitamin B5 (Panthoten) i huden. Dette sker vha. enzymer forekommende i huden for at danne et andet enzym, Coenzym A (CoA). CoA er afgørende i syntesen af lipider (fedtkomponenter) i huden og heriblandt især Ceramider, som du nok har hørt nævnt før.

Ceramider er en væsentlig bestandel af hudens allerøverste lag (Stratum corneum) og dermed hudens barriere, med alt hvad det indebærer: Fugtregulering, antiinflammatorisk og beskyttelse mod indtrængende stoffer. Den umiddelbare fornemmelse er en blødgøring af huden.

FUGTBINDERE

Fugtbindere er kemikalier, der modsat barrierestofferne (typisk olier) optager og binder vand og ikke ”blot” nedsætter fordampning. Vandet kommer både fra huden og luften over den. Fugt har vi talt om. Det skal huden da ha’. Der er mange råvarer, der har fugtbinding som afledt effekt. Men her taler vi om dem, der har dette som den primære effekt.

Hyaloronsyre

INCI: Sodium hyaloronic acid

Den har du garanteret hørt om. Hyaloronsyre er blevet skamredet af kosmetikproducenter som et eksklusivt mirakelmiddel. Det er ganske vist lidt smådyrt i sin koncentrerede form. Men ikke nok til at et produkt bør være dyrere, fordi der er hyaloronsyre i. Det er et kulhydrat (det hedder endda en glukosaminoglykan, som du skal prøve at sige hurtigt tre gange). Men eksklusivt mirakelmiddel, det er det altså ikke. Den findes over alt i kroppen, den dannes i kroppen, og den er helt nødvendig i bindevæv, brusk, knoglevæv, led, øjne mm. Når den blandes med vand, svulmer kulhydratkæderne voldsomt op og danner en gel. Altså et molekylært netværk med vandmolekyler imellem. Deraf den hygroskopiske virkning. Og gelen virker bl.a. som smøremiddel i leddene.

Vi kan derfor bruge den som fugtbinder på huden. Afhængigt af kulhydratkædernes længde, kan en del hyaloronsyre binde 1000 dele vand. Og det lyder imponerende. Men der er nogle faktorer, som spiller ind, og som du nok ikke hører så meget om.

Der er flere molekylvægte af hyaloronsyre. En lavmolekylær har mindre kædelængde (størrelse) end mellem- og højmolekylær hyaloronsyre. Det er kun den ultralavmolekylære hyaloronsyre, der er lille nok til at trække ned i overhuden. Der kan den binde fugt og forstærke det netværk mellem cellerne, som hæmmer fugttab.

Men de lavmolekylære hyaloronsyrer binder langt mindre fugt end de højmolkylære. Og gelerer dermed mindre. Jamen så bruger vi da bare dem. De kan blot ikke trække ned i huden, men lægger sig ovenpå. Det er der sådan set ikke noget galt i, bortset fra, at de meget nemt svedes af, fordi det er vandopløseligt, og så har de en meget klistret konsistens, som ingen kan lide. Man kan så forsøge af balancere indholdet, så en vis mængde højmolekylære hyaloronsyre virker som barriere for den lavmolekylære, der så kan virke dybere i huden. Fröya benytter ret sjældent den højmolekylære. Vi vil helere kombinere den lavmolekylære med andre fugtbindere og olier, for at få en bedre hudfølelse.

Glycerin (vegetabilsk)

Glycerin er der nogle, som rynker på næsen ad. Det er muligvis fordi glycerin er billigt. Så i billige produkter er glycerin ofte den eneste fugtbinder, eller måske rettere fyldmiddel, der skal give en glattere hudfølelse. Hvis man bruger noget i mængder, fordi det er billigt, så giver det ofte ikke et godt resultat. Så man kan koble glycerin med følelsen af billigt.

Billig glycerin har typisk været et produkt fra olieindustrien. Enhver kosmetikproducent med en vis respekt for sig selv bruger selvfølgelig vegetabilsk glycerin nu om stunder. Men produktet er det samme. Fröya bruger en økologisk variant. Det er ikke et bedre produkt. Der er ikke rester af sprøjtegifte i almindelig glycerin, som er et højt raffineret produkt. Men glycerin udvindes oftest af rapsolie. Og sprøjter vi ikke rapsmarkerne eller bruger kunstgødning, så har vi gjort noget for miljøet lokalt. Vi har alle et ansvar. Fröya vælger altid økologisk, hvor det er muligt. Og nogle gange er det faktisk bedre produkter – miljø eller ej.

Glykoler

Glykoler er der mange af. Det er alkoholer. Og som vi tidligere har omtalt, bliver “alkoholer” misforstået som udtørrende i kosmetikken. Men glykoler (i kemisk familie med glycerin) er derimod fugtgivende, og anvendes i rigt mål. De har en god hudfølelse. Vi anvender især propylenglykol (1,3-propandiol). Og de skal ikke forveksles med de glykoler, der anvendes i kølervæske.

EMULGATORER

Vi vil faktisk ikke skrive så meget om de enkelte emulgatorer. Det er ikke hverken produktivt eller særligt interessant, hvis ikke du skal formulere kosmetik selv. På trods af emulgatorerne absolut essentielle betydning i kosmetik.

Når vi ikke synes, de er særligt interessante, for dig, så er det fordi, de alle har den samme funktion; at kunne blande olie og vand. Eller rettere fedtopløselige og vandopløselige kemikalier sammen. Og blande sammen er det rette ord. For en emulgator opløser ikke det ene i det andet. En emulgator er kendetegnet ved, at molekylet har en vandelskende (hydrofil) og en vandskyende (hydrofob, eller lipofil) ende. Den ene ende af molekylet vil altså gerne lave en tiltrækning til vand og den anden til fedt.

Det betyder, at de kan lave en struktur, hvor vandopløselige og fedtopløselige molekyler kan være fanget med en emulgator imellem. Mælk er en velkendt emulsion, hvor mikroskopiske fedtperler er suspenderet i vand vha. af emulgatorer, hvor casein er den vigtigste.

Der er virkelig mange kemikalier, der kan fungere som emulgatorer. De har forskellige egenskaber, hvor man vælger dem eller kombinationer af dem afhængigt af, hvad man vil emulgere. Nogle emulgatorer er mere til den lipofile side og andre til den hydrofile. Dem vælger man ud fra, om fedtfasen eller vandfasen er størst i en blanding og især fedtstoffernes beskaffenhed. Fedtstoffer kan også stilles op på en skala, afhængigt af hvor meget de hader vand. Emulgatorerne vælges også ud fra, hvilken tekstur, man ønsker det færdige produkt skal have. Om det skal være tykt eller tynd eller måske ligefrem gennemsigtigt. De fleste emulgatorer har en voksagtig konsistens. Voks er i sig selv en vandholdig fedt.

Emulsioner/emulgatorer er faktisk det, en kosmetikmager bruger mest tid på og river mest hår ud af hovedet af. Vi hader dem, når de ikke vil, som vi vil, men elsker dem når det lykkes.

Vi vil dog lige fremhæve én emulgator, fordi den er speciel. Særlig også i forhold til had/kærlighedsforholdet:

Sucragel XL

INCI: Glycerin, Caprylic/Capric Triglycerides, Aqua, Sucrose Laurate

Den sælges som en blanding, men den interessante komponent er et langkædet kulhydrat “Sucrose laurate” der egentlig bedst kan beskrives som et geleringsmiddel. Kærligheden kommer i spil, fordi den kan lave klare geler af ren olie. En gel er normalt noget vi forbinder med vand. Så snart du emulgerer vand og olie, får du som regel en hvid ugennemsigtig emulsion. De vanlige geleringsmidler er vandopløselige. Andre stoffer, særligt de fede alkoholder kan bruges til at fortykke en emulsion. Men med Sucragel kan vi altså lave en klar oliegel, og indholdet af Capryl triglyceriderne, der er overfladeaktiv, bliver det til en rensegel, der kan opløse vandfast makeup og derefter vaskes af uden at udtørre huden. Genialt!

Hadet kommer i spil, når man skal fremstille gelen. Det foregår, som når man pisker en bearnaisesovs. Én dråbe olie ad gangen under stadig piskning. For meget olie ad gangen, og du straffes med en irreversibel skilt masse. Jo mere olie du tilsætter, desto tykkere bliver den. Indtil en vis magisk grænse, hvor du straffes og må smide ud og starte forfra. En bearnaise skiller også, hvis den opvarmes til mere end 68 grader. Vi varmer ikke på gelen. Men hvis vi tilsætter et inkompatibelt stof, så får vi måske en flot gel, indtil vi stopper med at piske. Så kan den pludselig, for øjnene af en, stå og skille og blive vandtynd igen.

Men når det lykkes – WOW!

Fröyas “Ansïgt Rens, Oliegel” er det mest luksuriøse produkt, vi har haft fingrene i.

FEDTSTOFFER

En ikke særlig videnskabelig opdeling mellem fedtstoffer og olier er, at vi ynder at kalde dem fedtstoffer, hvis de er faste ved stuetemperatur og olier, hvis de er flydende. Men ud over smeltepunktet giver det ikke mening. Men praktisk nok for en kosmetikudvikler. Til en lotion til koldt vejr, er man nødt til at skele til fedtstoffets smeltepunkt og viskositet. Det samme ved varmt vejr, om det skal på læber, hår eller hud. Og stabiliteten, hvis produktet efterlades i en kold eller varm bil.

Vi bruger som sagt kun vegetabilske fedstoffer i moderne kosmetik med undtagelse af lanolin og i nogle tilfælde vaseline og bivoks. Kemien kan være meget kompleks. Men et fællestræk for alle fedtstoffer er, at deres hovedbestandel består af triglycerider, som består af tre fedtsyreestere bundet sammen af et glycerinmolekyle. Det kan du faktisk være ligeglad med. Vi siger det bare for at lyde kloge. Det du kan hæfte dig ved er sammensætningen af fedtstoffer i et produkt, hvis du selv vil kunne vurdere, hvor intelligent de er sammensat.

Der har været en bølge, hvor alting tilsat Sheabutter var godt og eksklusivt. Sheabutter er et rigtigt lækkert råstof. Det er dog også et af de tungeste almindeligt anvendte fedstoffer. Det er godt til meget beskadiget hud. Anvendt i ansigtet skal det være i begrænsede mængder, med mindre du skal til Alperne om vinteren.

Vi taler om komedogene og ikke-komedogene fedtstoffer som et udgangspunkt. Dvs. dem der er porestoppende eller ikke porestoppende. Vi har tidligere belyst, at opdelingen ikke har et særligt solidt videnskabeligt grundlag for særligt de komedogene stoffer. Shea er betragtet som et de mindst komedogene af de tunge butters. De fleste butters, som er faste ved stuetemperatur, regnes for at være komedogene. De laver en god hudbarriere, men de gør også effektiv rens nødvendig, særligt i ansigtet, hvis ikke du trives med hudorme og bumser.

De ikke-komodogene fedtstoffer har altså en særlig betydning i hudplejeprodukter. Så dem gør vi lige et ekstra nummer ud af. Det betyder ikke, at man skal undgå de komodogene fedtstoffer. Slet ikke. De bør bare indgå i en mindre mængde end de ikke komodogene, der vil trække dybest ned og forhindre tilstopning. De komodogene fedtstoffer vil lægge sig ovenpå og danne et bidrag til hudbarrieren.

IKKE-KOMEDOGENE FEDTSTOFFER

Squalane

Squalane udvindes af olivenolie. I gamle dage kendt som squalene, der var udvundet især af leveren fra hajer. Det er samme olie. Men vi vil gerne bevare hajerne, selvom de bider.

Squalane er en favorit hos Fröya. Som så meget andet godt, er den desværre også dyr. Men den indgår i hudens sebum og er dermed det fedtstof, vi kan anvende, som kommer tættest på hudens naturlige fedt, uden at smelte mennesker ned i en tønde. Det er en meget let olie, der ikke kan harskne. Mange vil anprise dens gavnlige indhold af alt muligt. Det vil vi ikke. Det er bare en ideel olie som bæremiddel for alt det andet.

Jojoba

INCI: Simmondsia chinensis seed oil

Den er så taget direkte fra naturen, og er ligesom squalane tæt på hudens eget sebum og trækker derfor dybt ned, uden at stoppe noget til. Jojoba er næsten duftfri, oxiderer ikke, og har en ret dyb gul farve. Vi bruger den oftest i kombination med squalane i en lidt mindre mængde.

Solsikkeolie

INCI: Helianthus annuus seed oil

Den bruger vi faktisk helst ikke. Der er intet galt med solsikkeolie. Det er en meget let og særdeles anvendelig og billig olie. Vi synes den er bedre til pommes frites. Og det er primært fordi, den kan harskne. Og vi gider ikke lugte af friture.

Hampolie

INCI: Cannabis sativa seed oil

Du bliver ikke skæv og får æderen på, hvis du drikker hampolie. Ikke den der bruges til kosmetik i hvert tilfælde.

Vi er vilde med hampolie hos Fröya. Ikke alene er den ikke-komedogen, men den er en af de få olier, som vi også anvender pga. sine andre egenskaber. Den er saftig grøn, dufter herligt urtet og så er den proppet med gode ting. Vi siger ikke behandlende ting. Men indholdsstoffer som har en dokumenteret virkning. Som tidligere sagt, så er natur til pleje. Hampolien har dog et bemærkelsesværdigt højt indhold af Omega 3, 6 og 9 fedtsyrer. Og dem er der ikke så mange andre (vegetabliske) olier, der indeholder i en nævneværdigt mængde.

Kemien temmelig kringlet, og de forskellige varianter af Omega fedtsyrer har hver deres plads i hudkemien. Men deres antiinflammatoriske virkning og generelle rolle som byggesten i hudens barrierefunktioner (de to ting hænger sammen) er hovedtrækkene. Det er den eneste naturlige olie, der har en relativt veldokumenteret dæmpende effekt på rocacea, eksem og særligt psoreasis.

Behandling eller ej. Når man skal vælge en bæreolie, så kan man lige så godt tage en med en forstærkende effekt på de behandlende aktivstoffer. Modsat de flest olie, har hampolie faktisk en ret tør hudfølelse. Derfor bruger vi den bl.a. i vores oliebaserede Vitamin A1 og A2 serum for at hjælpe lidt på den fede fornemmelse.

Grøn the (-bladolie)

INCI: Camellia sinensis leaf oil

Mange vi bemærke, at grøn the er et tema i Fröyas sortiment. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt. Det er en sjælden olie i kosmetik, fordi den ganske enkelt er for dyr til sædvanlig kommerciel brug. Den må ikke forvekslet med grøn the frøolie, der er noget tungere og ikke har den friske duft at nyhøstet the.

Men igen er der tale om en ikke komodogen olie, som ikke harskner. Den har et meget højt indhold af Vitamin C og andre antioxidanter. Så højt et indhold, at det muligvis kan kaldes behandlende. Men der er ærligt talt ikke megen forskning specifikt om thebladsolier. Men vi forbeholder os retten til at anvende en god råvare, bare fordi den er lækker.

EKSOTISKE FEDTSTOFFER

Der er virkelig mange naturlige olier på markedet. Og oftest bliver de anvendt i ganske små mængder, for at have noget interessant på menukortet. De er oftest virkeligt dyre. Det burde nu være kendt, at det ikke holder os tilbage, hvis der er en mening med det. Og her er Fröya faktisk også lidt i følelsernes vold. Vi er kun mennesker. Forskellen er dog, at vi har en grund til at anvende dem, og ikke anpriser dem for at være en nyopdaget kilde til den høje levealder hos gamle civilisationer eller regnskovens hemmeligheder.

Det er uomtvisteligt, at mange moderne lægemidler er opdaget og ekstraheret fra biodiverse skovområder. Men det skeler vi nu ikke til. Der er blot nogle få perler, som har nogle glimrende fysiske egenskaber og samtidigt har et bemærkelsesværdigt indhold af aktive stoffer. Hvis de å også bidrager med en farve eller duft til produktet, så tjekker vi dem ud. Vi bruger f.eks ikke parfume i ansigtsprodukter. Men eksotiske olier kan alligevel bidrage både til virkning og med en duft, der ikke bare dufter af neutralt fedt.

Acaïbærolie

INCI: Euterp oleracea

Det er en af de mest eksklusive råvarer, vi anvender. Den er voldsomt dyr. Vi får den fra Brasilien (det er en palme, der kun vokser i Amazonas) fra en økologisk fairtrade producent. Den har fået noget hype i kredse af folk med for mange penge. Derfor bliver den forfalsket i vidt omfang. Eller brugt i undseelige mængder. Den tilskrives de sædvanlige postulerende effekter og regnes som en mirakuløs ”superfood”. Alene derfor burde vi holde os langt væk fra den.

Men det gør vi nu ikke! Det er den mest koncentrerede samling af antioxidanter i naturen og tillige Omega 3 og 6. Den er mørkegrøn og har en meget urtet duft med strejf af passionsfrugt. Men hvis folk anpriser den for eksempelvis sin slankende effekt, medicin mod hjerte- karsygdomme, cancer eller alzheimers, så hold kreditkortet væk. Den er kosmetikkens kaviar. Den er bare dejlig.

Havtorn frugtpulpolie

INCI: Hippophae rhramnoides fruit oil

Vi bruger en koldtpresset biodynamisk (vild) olie produceret i Tyskland eller Holland. I kender sikkert bærret fra stranden og de mange anprisninger. Hvis man ser isoleret på en analyse af havtorn bærolien (ikke kerneolien, der er langt billigere), så kan man godt forstå det. Den er et powerhouse af vitaminer, antioxidanter, Omega fedtsyrer og karotenoider i meget høje koncentrationer. Karotenoider er virkeligt effektive. De er et naturligvis værn mod sollys.

MEN hvis du vil opnå sundhed gennem havtorn, så drikker du saften med velbehag, hvis du kan leve med den sukkermængde, der skal til for at dæmme op for det meget høje syreindhold. Hudpleje er en anden sag. Hvis vi skulle bruge den i behandlende mængder, vill du have en skøn orange hudfarve. Hver sin smag. Vi bruger den for duften og farven i begrænsede mængder. Igen efter devicen, at hvis du vil tilføre farve og duft, kan du lige så godt tage noget, der har andet nyttigt indhold. Vi bruger maksimalt 1% i produkterne.

Neemolie

INCI: Melia azadirachta seed oil

Når vi nævner neemolie, er det ikke fordi, vi bruger den. Vi kunne finde på at bruge den og har eksperimenteret meget med den. I en kemisk analyse vælter det ud med høje koncentrationer af det meste, der er godt. Den har dog én ulempe: Den lugter virkelig ikke godt. Hvis vi skulle anvende den i en mængde, som gør en forskel, ville ingen bruge produktet. Den skal nævnes, for hvis vi ville lave en salve til pleje af psoreasis og alvorlig eksem som supplement til den virksomme medicin, så ville den indeholde virkelig meget neemolie. Har man en hudlidelse, vil man nok gå på kompromis med lugt og udseende.

Abbysinsk olie

INCI: Crambe abyssinica seed oil

Det er faktisk olien fra en strandkål (frøene). En meget stabil olie, der har vist sig at være særligt velegnet til hårpleje. Den har naturens højeste indhold af erucasyre, der er en fedstyre, som har nogle fysiske egenskaber, der giver følelsen af silikone. Den anvendes sammen med andre stoffer som balsam til hår, der giver glans og lidt tyngde fordi håret bliver blødgjort. Og i den forstand nemmere at holde rede på. Fröya anvender den i Skäg balsam og herreudgaven (barbershop duften) af Krop Bodybar.

Castorolie

INCI: Ricinus communis seed oil

Den kendes også som amerikansk olie af den generation, som spiste en skefuld mod forstoppelse. Castorbønnen er berømt for sit indhold af ricin, der er en meget uhyggelig nervegift. Olien er ikke giftig. Men efter sigende er det ganske små forekomster af ricin, der gør den velegnet som laxativ. Det er i bund og grund ikke en interessant olie. Den er billig. Det er der som sådan jo ikke noget galt med. Men det er også en meget tung og svært optagelig olie. Så den skal bruges meget begrænset. Men den er særligt god til renseprodukter, fordi den er god til at opløse andre fedtstoffer og tage snavs med sig.

TUNGE FEDTSTOFFER

Vi kan slet ikke undvære de tunge fedstoffer i kosmetikken, selvom ”tung” godt kan lyde lidt negativt værdiladet. Men til cremer er de obligatoriske, dvs. alt det vi smører på krop og hænder. Det er først og fremmest for deres barrierevirkning. Og de er et paradoks. Vi vil gerne have hudcremer, som reparerer tør hud og holder længe. Men samtidig vil vi også have, at de trækker hurtigt ind, så vi kan fortsætte med at klikke på tastaturet og telefonen. Og et tung olie, butter eller voks trækker ikke hurtigt ind. Det er dette paradoks, som startede Fröya. Fordi vores stifter var træt af sine sprukne værkstedsfingre, der i næste øjeblik skulle bruges til noget mere delikat arbejde.

Det er næsten blevet et anprisende lovord for enhver producent, at en creme eller lotion er ”utroligt nærende men trækker hurtigt ind”. Men alligevel sidder vi og vifter med hænderne og fedter lædersofaer og iPads ind i den ulige kamp med de tunge fedtstoffer. Men det måtte kunne gøres bedre. I tilbageblik har der nok været tale om en slags storhedsvanvid. Vi vælger at kalde det entusiasme. Det lykkedes under alle omstændigheder. Hud Butterlotion var produktet, og den var længe undervejs. Det er sammensætningen af fedtstoffer, hjælpestoffer og valg af flere emulgatorer, der gør hovedparten af arbejdet. Vi har også valgt at skumme den let op som en mousse, der gør den nemmere at fordele.

Hud Butterlotion gav os vores slogan ”holder det, de andre lover”.

Og vores første eksempel på, at vi bliver ved, til du er enig.

Kokosfedt

INCI: Cocos nucifera

Kokosfedt er nok det vigtigste fedtstof i kosmetikken. Og en af de vigtigste (vegetabilske) i industrien generelt. Det er ikke fordi den er billig. Vi bruger den selv kun af økologisk oprindelse og som fair trade, hvilket ikke er billigt. Men sammensætningen af fedtsyrer i kokosfedt gør den til et enestående udgangspunkt for industrielt afledte råvarer. Overfladeaktive stoffer (sæber), emulgatorer, oliefraktioner og meget mere på samme vis, som råolie giver os benzin, asfalt og vaseline og meget mere.

Vi bruger både en raffineret og en uraffineret udgave. Den raffinerede udgave har ikke duften af kokos. Selv kan vi godt lide duften af kokos. Men den passer ikke alle og alle produkter.

Den er en af de lettere af de tunge. Den smelter ca. ved stuetemperatur og gør ikke produkterne supertunge. Det er den af de tunge fedstoffer, som man kan bruge i ret store mængder andre steder end i ansigtet.

En meget lang række af andre råvarer, vi bruger hos Fröya er industrielt fremstillet af kokosfedt.

Sheabutter

INCI: Butyrospermum parkii butter

Den har du sikkert også hørt om. Producenter er i hvert tilfælde ikke tilbageholdende med at skrive ”with sheabutter” på pakningen. Shea er et af de allertungeste fedtstoffer, vi bruger, inden vi går over til bivoks og andre hårde vokse med højt smeltepunkt. En butter er fast ved stuetemperatur, men fortsat forholdsvis blød. Shea udvindes af en afrikansk trænød, og findes ligesom kokosfedt i forskellige raffineringsgrader. Vi bruger mest den den raffinerede udgave. Den uraffinerede har en noget specielt lugt. Den raffinerede har en lidt glattere konsistens.

Shea bliver anprist for både det ene og det andet. Vi bruger den, fordi den føles nærmest uartigt lækker på huden. Men den trækker ikke hurtigt ind. Dete gør knapt så meget, for den føles ikke så olieagtig som f.eks kokosfedt.

BTMS

INCI: Behentrimonium methosulfate

Den lyder farlig. Det er den ikke. BTMS er lidt svær at kategorisere. Den er faktisk ikke et fedtstof i kemisk forstand. Den er heller ikke en voks. Den er en emulgator, men ikke en specielt god emulgator. Vi placerer den under de tunge fedtstoffer, fordi den umiddelbart føles sådan. Vi bruger den, fordi den er det bedste balsamstof til hårpleje. Igen er det bedste også for dyrt for de fleste producenter. Men dens silkeagtige blødhed og næsten pudderagtige følelse gør den uimodståelig. Det rigtig gode er, fordi den ikke er et fedtstof, at den kan få produkter med et højt vandindhold til at føles fede uden at være det.

Den sælges som råvare oftest opblandet i en anden emulgator (cetylalkohol og butylen glycol). Den rene vare er temmelig besværlig at arbejde med.

Fröya bruger den især i Skäg Balsam. Den kan gøre det strideste skæghår blødt og føjeligt, hvilket ikke bare er æstetisk, men det mindsker hudirritationen meget markant. Faktisk særligt hvis man har relativt kort skæg.

Butters

Du kan se ufatteligt mange butters i markedsføringen. Mango, avokado, cacao og så videre. Vi eksperimenterer også med nogle af dem. Men de er ikke vigtige for netop os. Der er variationer i konsistens, farve, duft, smeltepunkt mm. Men fordi der er tilsat en lille mængde af en (dyr) eksotisk butter, bliver produktet ikke dermed bedre. Det lyder bare fedt at skrive ”vildthøstet virgin Bacuributter” på dåsen. For dig er det mestendels helt ligegyldigt.

Der er lige en ting, man bør være opmærksom på. De naturlige butters er ret bekostelige. Det er dog ikke dyrkerne, som tjener pengene. Udgangspunktet, om det er mango, shea eller noget andet, er det typisk noget, der gror i tropiske egne. Nogle opdyrkes og andre er vildthøstet. Fremstillingsprocessen af den rå vare er meget arbejdskrævende. Vi går ikke så meget op i eksotiske butters. Fordi de fleste ikke er at opdrive som fair trade. Så vi har ingen tryghed ved dem. Så ligesom palmeolien, vælger vi dem oftest fra.

De store producenter snyder lidt på vægten. Hvis du tager en billig industriel olie og hydrogenerer den, dvs. du behandler den med ren brint, så får de et fast smørlignende produkt. Det kender vi som ”transfedtsyre”. Alle burde efterhånden vide, at det er skidt at spise. Der er ikke belæg for at sige, at det er skidt at smøre på huden. Men transfedtsyrerne nedbrydes hurtigt til reaktive radikaler, som der til gengæld er belæg for at sige er skadelige. De hydrogenerede fedtstoffer er uhyre udbredt i kosmetik. Fordi de ligner butters, er emulgerende og er billige. Hos Fröya undgår vi dem. En enkelt variant (hydrogeneret castorolie) har dog et vist potentiale i små mængder, til at gøre fedtstoffer i små mængder (essentieller olier eller aktivstoffer) opløselige i f.eks. vandigt serum. Men vi har endnu ikke fundet anvendelse for den.

KONSERVERING

Som beskrevet tidligere, har konservering et dårligt ry pga. fortidens synder. Men konservering er helt og aldeles nødvendig. Det er både af praktiske hensyn og af hensyn til produktsikkerheden. Og det gælder både for fedt, vand og blandinger.

Det siger næsten sig selv, at et kemikalium, der kan dræbe mikroorganismer har potentiale til at være giftigt for mange andre organismer. Et konserveringsmiddeler er jo i udgangspunktet at sammenligne med enhver anden gift til bekæmpelse af skimmel og skadedyr i landbruget. Så i ”gamle dage” prøvede man sig frem på en måde, vi i dag finder uhyrlig. Men man vidste ikke bedre. Det gør man heldigvis i dag. Så meget at det brændte barn skyr ilden. Hvis der er et vink om, at et konserveringsmiddel har en uheldig effekt, hvis man stopfordrer det til forsøgsrotter, så bliver det forbudt.

Faktum er, at de konserveringsprodukter, som anvendes i dag, er aldeles sikre. De undergår de samme test som farmaceutika, fordi lægemidler også skal konserveres. Som tidligere nævnt kan det også føre til misforståelser og myter.

Nogle er dog allergiske for specifikke konserveringsmidler. Det er helt på linje med, at nogle er allergiske for nødder. Det kan ikke tilskrives gruppen konserveringsmidler som sådan.

Når vi taler konservering taler vi først og fremmest om vandholdige produkter. For i næsten alle tilfælde kræver mikrobiel vækst tilstedeværelse af vand. Og man taler om produktets vandaktivitet som et mål for, hvor megen konservering, der er påkrævet. Det måles som vanddamptrykket over fødevaren (det kan du være ligeglad med) som et mål for, hvor meget aktivt vand produktet indeholder. Vand kan være bundet, så det ikke er let tilgængeligt for mikroorganismer. De fleste ved, at let hvedebrød har en lavere holdbarhed end mørkt rugbrød. Det skyldes nu flere faktorer som surhed, men først og fremmest fordi vandindholdet i let hvedbrød er mere tilgængeligt end i mørkt rugbrød.

Derfor beregner vi tilsætningen af konservering i forhold til indholdet af frit vand.

Det er lidt kompliceret. En ren bodybutter indeholder meget lidt vand. Men rene fedtstoffer skal også konserveres. Det er blot en anden konservering med antioxidanter, så fedtstofferne ikke harskner. Men her skal man også tænke på produktets anvendelse og emballage.

Hvis vi laver en rensegel uden vandtilsætning, så behøver vi i udgangspunktet ikke at konservere den med andet end antioxidanter. Men hvis vi serverer den i en lille dåse, hvor du graver noget op med fingrende, så risikerer vi, at der bliver tilført fugt og andre ting. Det er vi nødt til at tage højde for, så der ikke udvikles overfladeskimmel. Det samme med sæbebarer. Der er ikke noget, der kan gro i en presset og tørret sæbebar. Hvis ikke lige det var for, at du bruger den sammen med vand. Så den skal konserveres.

Vi sikrer gennem helt banale stabilitetstest, at produkterne ikke ændrer karakter over tid ved ekstrem anvendelse. Det er i varme forhold, vætning og udtørring, udsat for ilt, sollys og mere. Så når du modtager et produkt, har dets søstre være udsat for langvarig mishandling. Og dermed har du en sikkerhed for, at produktet holder så længe som vi estimerer. Og i det er der indbygget en solid sikkerhedsmargin. Vi har cremer stående, der har været åbnet i flere år, der intet fejler. Men vi angiver alligevel holdbarheden som væsentligt mindre.

Der er virkelig mange konserveringsmidler på markedet. Og Fröya har været forbi en hel del af dem. Men vi henfalder til dem, vi har gode erfaringer med og er trygge ved i forhold til dokumentationen.

Der findes selvsagt rigtigt mange forskellige mikroorganismer. I konserveringsmæssig sammenhæng, skelner vi mellem bakterier og fungus (skimmelsvampe). De samme konserveringsmidler har ikke nødvendigvis en god virkning mod begge. Derfor bliver flere konserveringsmidler ofte kombineret så de bliver til en ”bredspektret” beskyttelse. De sælges ofte som forberedte blandinger, hvor producenten har testet deres effektivitet. Dem bruger vi også i udstrakt grad hos Fröya for ikke at genopfinde en tallerken med høje kanter.

Tocopherol (Vitamin E)

Det er nok den mest anvendte antioxidant. Den er rimeligt effektiv og uskadelig, og du ser den i mange af vores varedeklarationer. Den har dog den ulempe, at den kræver en forholdsvis høj tilsætningsgrad (1%), og den kan være svær at stabilisere i meget vandholdige produkter. Den brunfarver i øvrigt også produktet i en vis grad, hvilket ikke gør så meget i langt de fleste produkter, men kan være et problem i parfumer, klare gels og den slags. Den er relativt dyr. Vores teori er, at udbredelsen i høj grad er for at kunne skrive “Vitamin E” på varedeklarationen. Den hedder dog også E-306. Endnu et eksempel på, at “fri for E-numre” er en ligegyldig anprisning.

BHT

INCI: Butylated hydroxytoluene

Den lyder farlig, fordi “toluen” er kendt som cellulosefortynder. Og det er sundhedsskadeligt. BHT har ikke noget med dette at gøre, lige såvel som benzaldehyd (duften af mandel) ikke har noget at gøre med benzen (kræftfremkaldende stof i bl.a. benzin). BHT kræver kun en indsats på 0,1%, er et hvidt salt, der ikke påvirker produktet. Den er især anvendt i parfumer, hvor du ikke ønsker et højt indhold af klistret brun Vitamin E, eller andre steder, hvor en minimal indsats er at foretrække.

Ligesom ved parabenerne, er der nogle, som har misforstået BHT, fordi det under andre omstændigheder og koncentrationer har en skadelig påvirkning. Den er uskyldigt dømt ved folkedomstolen. Og Fröya anvender den uden blusel, der hvor den er bedst og i de korrekte mængder.

Phenoxyethanol

Det er faktisk ikke i sig selv en bredspektret konservering, så den skal kombineres med andre konserveringsstoffer. Den har faktisk en behagelig rosenagtig duft. Vi bruger den sammen med Kaliumsorbat i vores flydende håndsæbe. Den er god, fordi den tolereres af de fleste hvis ikke alle. Vi bruger den ikke til langtidskonservering og til produkter, hvor man stikker fingrene i. I hvert tilfælde ikke uden en efterforsket kombination med andre konserveringsmidler. Den tilsættes i 0,5-1% af produktet.

Geogard 211

INCI: Benzyl alcohol, Dihydro acetic acid

Det er vores favoritkonservering. Geogard er et produktnavn for en kommerciel blanding af Benzyl alkohol og Dihydro acetic acid (lavet af saltsyre). Den er bredspektret og kan stå for sig selv. Den er effektiv ved indsatser på 0,2-2% afhængigt af produktets eksponering. Den er også ECOCERT certificeret, hvilket betyder, den er er produceret fra naturlige råvarer og er nedbrydelig i vandmiljøet.

Den er godkendt til babyprodukter. Så den bruger vi alle steder, hvor vi kan. Den er ret dyr, men det går ikke ud over dig, for der skal ikke meget til. Den eneste hage er, at den faktisk ikke er særligt blandbar med vand i de koncentrationer, som ofte er nødvendige, selvom konservering i udgangspunktet kun er nødvendig, når der er vand til stede. Så vi bruger den mest i emulsioner.

Methylparaben

Den har du læste om i mobbeafsnittet. For med en lille indsats på 0,2-0,4% er der ingen svamp, som kan gro i produktet, og derfor er det træls, at den får et dårligt ry, fordi dens storebror (butylparaben) har gjort noget dumt i rotter, når rotter har indtaget den i store mængder længe. Der er endda to mellemstebrødre mellem dem, som ikke har gjort noget dumt (ethyl- og propylparaben).

Den er ikke effektiv mod bakterier, og kombineres derfor med noget andet; typisk Phenoxyethanol. Men i en bøtte med creme, som du og dine børn stikker fingrene i, eller sololien, der ligger i solen, er der intet så effektivt som parabenerne

KONSISTENS

Med konsistens mener vi stoffer, som vi primært bruger til at regulere viskositeten af produkterne. Det kan som sådan både være stoffer, der tykner, og stoffer der fortynder. Vi har oftest behov for fortykning. Vi nævner kun de væsentligste her. Hvis du er nået helt hened i dokumentet, så må du være meget træt lige nu.

Hvis du læser varedeklarationer på fødevarer, vil du hele tiden støde på begrebet “stabilisatorer”. Det er næsten altid et af de naturlige fortykningsmidler som Xanthan gum eller gummi arabicum. Ud over at tykne produktet, er de også stabiliserende i emulgerede industrielle produkter, så de ikke så let skiller og har en lang levetid på butikshylden. Det gælder alt fra spegepølse til “light” produkter såsom yoghurt og mayonnaise.

Cetyl- og Cetearylalkohol

INCI: Cetylic and Stearylic alcohol

Det er en af de fede alkoholer, der også virker emulgerende. Men denne blanding bruges primært til at gøre en emulsion tykkere, uden at gøre den fed. Hvis man laver en lotion med et højt vandindhold og lette olier, bliver den ofte meget vandet. Cetearylakoholen kan med en lille indsats gør emulsionen tyk og lækker, uden at føles olieagtig. I det hele taget er en stor del af kunsten (det er kemi ikke kunst) ved at udvikle kosmetik, at få en god hudfølelse. Cetearylalkohol gør det ikke alene. Den tykner bare uden at føles fedtet. Der er en lang række stoffer, som man kombinerer for at sigte efter en bestemt hudfølelse, alt efter om huden skal føles glat, pudret, tør, silkeagtig osv.

Xanthan

INCI: Xanthan gum (E-415)

Den er allestedsnærværende både i fødevarer og kosmetik. Xanthan udvindes ved fermentering af sukker. Vi har meget at takke gærceller for, men det er ikke de samme, som producerer alkohol.

Der skal utroligt lidt Xanthan til for at danne en tyk og stabil gel. Alle geleringsmidler er samtidig emulgatorer (svage) og stabilisatorer, dvs. de hjælper emulgatorer med at holde sammen på det hele, både i kosmetik og fødevarer, så de ikke ændrer sig over opbevaringstid. Xanthan kan godt føles en lille smule klistret på huden, hvis den anvendes i rent vandbaserede produkter.

Der findes mange andre naturlige gummier som Guargum, Gum arbicum m.fl. Vi bruger dem ikke hos Fröya. Ikke fordi Xanthan er voldsomt bedre, men det kan fås i en klar version, som giver en mere gennemsigtig gel, og er bare at foretrække for os. Vi bruger dog Carageenan (E407), der er udvundet af en tangplante. Den har bare vist sig at være et virkeligt godt bindemiddel, uden at skulle opløses til en gel. Fröya bruger den i sæbebarer, hvor den klisterer det hele samme under pres.

Polymerer

Der er i nyere tid kommet en lang række polymere fortykningsmidler til. De hedder noget som Aristoflex AVC, Sepimax Zen, Simulgel og meget andet.

Det er syntetiske akrylater, hvilket ikke lyder rart, fordi akryl er plastic. Og de kan selvfølgelig ikke sammenlignes. Det er blot stoffer, som danner et netværk af molekyler med masser af plads imellem. De er gode, fordi de er meget effektive, og kan lave glasklare gels, og er samtidig tolerante overfor mange flere aktive ingredienser end eksempelvis Xanthan.

Xanthan i højere doseringer kan efterlade en mildt klistrende overflade (tackiness) som bl.a. Sepimax Zen og Aristoflex ikke gør. Så dem bruger vi, hvor det nu giver mening.

Ekstrakter og hydrolater

Der er som bekendt mange gode ting at hente direkte i naturen. I nogle tilfælde kan man få en virksom råvare ved at lade en naturlig ingrediens trække i et opløsningsmiddel (ekstrakt, tinktur og infusion) eller ved at bruge vandfasen fra en oliedestilation (hydrolat).

De finder plads i kosmetikken som duftstoffer, der ikke indeholder de kendte allergener i en risikabel koncentration. Eller i få tilfælde som en aktivt virkende komponent.

Hamamelis

INCI: Hamamelis virginia

Vi er glade for Hamamelis som både ektrakt (meget koncentreret) og hydrolat. Hamamelis kendes som troldnød på dansk, og det er en træagtig busk. Ekstraktet og hydrolatet kommer fra bladene. Det indeholder høje koncentrationer af tanniner og flavanoider, der virker sammentrækkende (astringerende) og samtidig beroligende på huden. Det er nogle gange en effekt, vi kan lide. Vi bruger den i renseprodukter og balms sammen med andre beroligende og anti-inflammatoriske stoffer. Det giver en frisk og lidt stram hudfølelse. Det er meget udbredt i after-sun, toners, facial mists, aftershave og den slags.

Camille

INCI: Artemis nobilis flower extract

Alle kender nok kamille, som vi tidligere har omtalt. Vi bruger meget gerne det aktive stof a-bisabolol som decinficerende og helende aktivstof. Kamillehydrolatet virker astingerende og beroligende som Hamamelis, men derudover også decinficerende. Og anvendes samme steder. Kamillehydrolatet har en noget mere markant duft, der ikke er ubehagelig, men som dog kan influere på det generelle indtryk af produktet.

Hibiscus

INCI: Hibiscus rosa chinensis flower infusion

Den er vi lidt forelskede i. Vi bruger en olieinfusion, dvs. kronbladende fra Hibiscus ekstraherer i olie. Den er rig på antioxidanter. Det er ikke derfor, vi bruger den. Men den har en fin og mild blomsterduft uden at være allergifremkaldende. Fröya bruger den meget som en del af signaturduften i de produkter (Ansïgt) der ikke er tilsat parfume. Sammen med Grøn thebladsolie og Havtorn frugtpulpolie og til dels hampolie, giver det en blid urtet duft med florale overtoner.

HJÆLPESTOFFER OG DIVERSE

Her skal der være plads til de stoffer, som falder udenfor kategori. Det bliver måske med tiden UV blokerende kemikalier, som vi endnu ikke har udforsket.

Argital clay

Ler er en af de få ingredienser, som ikke er så lette at placere. Den vi benytter er grønlig, der er en affarvning fra alger. Den udvindes på Sicilien, og er oldgammel silt fra Middelhavet. Det er en ekstremt finkornet ler, der er meget effektiv til at øge renseevnen for milde tensider. Man kan nok kalde den en ultramild skrub. Det bedste ved at anvende den type ler, er at den ikke udtørrer huden og efterlader huden silkeblød. Vi bruger den i alle pressede barer.

Sandeltræspulver

Vi har eksperimenteret meget med forskellige midler til mekanisk eksfoliering også kendt som scrubs. Og vi har virkelig mange underlige ting på lager.

Rigtigt mange producenter, amatører som professionelle bruger gerne knuste kerner, salt eller sukker og endda birkes. Særligt kernerne er problematiske. De er absolut effektive, men de efterlader også huden med mikroridser, og det gør intet godt. Vi har fundet frem til et fint pulver af sandeltræ. Det farver ganske vist produktet (ikke din hud) rødt. Cellulosefibre, som træ jo består af, er helt anderledes blide ved huden, selvom de er aldeles effektive til at fjerne forhornede hudceller. Fibrene er sugende og arbejder virkelig godt sammen med tensider og aktivstoffer. Faktisk forstår vi ikke, hvorfor det ikke findes hos alle producenter. Altså igen har det jo noget med pris at gøre, for restprodukter som abrikoskerne, mandelkerner og olivenkerner er virkelig billige. Det er sandeltræ ikke. Men så galt er det altså heller ikke. Det kan bare være svært at skaffe. Så skal man lave kosmetik til masserne, går man på kompromis. Som I jo nok efterhånden har opfattet, at det gør vi ikke hos Fröya. Overhovedet.

Hjælp og support