Velkommen til Fröya

Vi følger med viden - ikke med tiden

Det er populært at kalde det et ”univers”. Dette er blot min egen boble i verden – det er ikke noget univers.

Jeg har en mission om at skære igennem letkøbte budskaber, myter og misinformation samt formidle reel viden om kosmetik og parfumeri. Og fra dette udgangspunkt; udvikle og producere kompromisløse produkter

Men det var ikke derfor, jeg skabte Fröya som brand i Fenrir Crafts – i en ånd af dårligt købmandskab. Jeg har en viden om kemi, biologi, laboratoriepraktik og alskens håndværk som baggrund. Og et videbegær, en stædighed og en virkekraft noget udover det sædvanlige. Med en, indrømmet temmelig kæk, overbevisning om at “det kan jeg gøre bedre”, begyndte jeg at udvikle kosmetik, efter i flere år at have produceret luksusparfumer. Af ren og skær interesse. Og produkterne holdt, hvad de andre lovede. Og det gør de i endnu højere grad i dag.

Vi valgte at gå ud i et åbent marked, fordi vi er blevet efterspurgt. Og vi bliver her, så længe vi ikke er nødt til at gå på kompromis. Vi holder os fra detailhandlen. Enhver krone tjent går direkte tilbage til udvikling og produktion. Og vi gør alt in-house. Fra lasergravering af emballage til håndfremstilling af ædeltræspropper til parfumeflasker.

Vi skaber kosmetiske produkter og fine fragrances, til vi selv synes, de er perfekte. Og så bliver vi ved, til du er enig.

Torben Christensen

Stifter og indehaver

Badevaerelse

Vi er også æstetikere

Produktet er bare vigtigst.

I kampen om kundernes gunst, virker det som om, emballage til stadighed bliver mere støjende, opulent og er, i tilfældet med parfumer, noget dyrere end indholdet.

Vi har brugt megen tid på at udvælge vores flasker, dåser og indpakning, så du ikke betaler mere end allerhøjest nødvendigt. Og alligevel, synes vi selv, det er æstetisk, jordnært – noget du kan have stående fremme. Og selvom vi hverken vil kalde os grønne eller bæredygtige, så gør vi, hvad vi tror er rigtigt.

Træpropperne til parfumerne laver vi selv (af plantagetræ). Fra rå planke til olieret og poleret prop. Hver parfume sin træsort, der i udtryk skal matche parfumen. Og jo de hånddrejes én for én.

Paprørene og æskerne er i FSC certificeret genbrugspap, og parfumeflaskerne ligger trygt og godt pakket ind i dansk økologisk karteuld.

Vi trykker etiketterne selv, graverer flasker og emballage selv. Vi designer, udvikler og producerer selv. Alt. 

Parfumepakning 1440x1000 1
Full Rack Hvid baggrund
Ansigtserie frittet

Forsendelse og gaver

Vi pakker dine varer pænt ned inden forsendelse. Med en personlig hilsen og altid lidt ekstra godt i kassen.

Du kan roligt sende en pakke som gave. Skriv i kommentarfeltet ved bestilling, hvad der skal stå på kortet.

Tilbud og rabatter

Det bruger vi ikke rigtigt. Alt på shoppen er prissat efter den lavest forsvarlige pris. For vi vil gerne være din favorit til daglig. Hvis vi sætter en vare ned med 20% en uge efter, du har købt den, føler du dig taget ved næsen. Hvis vi har råd til at sætte en vare ned med 20%, tjener vi for meget resten af tiden. Og vi kan love dig, at vi ikke tjener for meget. Det siger vores højtuddannede revisor.

Du kan købe refils med rabat på nogle produkter. Den pris er nedsat, fordi vi sparer på emballagen (og klimaregningen).

Vikinger og videnskab?

Vores stifter lider ikke af personlighedsspaltning. Eller rettere; det er i hvert tilfælde ikke blevet diagnosticeret.

Det meste hos Fröya handler om videnskab. Men æstetik er vigtig for os. Den skandinaviske “Nordic Design” tradition afspejler vores fælles kulturarv og historiske levevilkår. Hvor sydlandske egnes kulturarv er mere baseret på pragt og farver fra et mere solbeskinnet miljø, er den nordiske præget af træ, sten, læder, mos, vand og ild. Et liv af den sparsomme natur. Alt det vi forbinder med vikingetiden, som de fleste nok betragter som vores egentlige rødder i Norden. 

Det er netop dette møde mellem rødderne og videnskaben, der er hele grundlaget for Fenrir Crafts. Vi elsker den nordiske æstetik, men det har intet spirituelt eller alternativ healing på sig.

Du kan læse meget mere om håndværket og baggrunden for vores parfumeri og kosmetik i menuerne.

Og vil du vide mere om, hvordan kosmetiske ingredienser virker, og hvad der er op og ned i videnskaben bag og meget, meget mere, så tag afsnittet “Viden” med i sofaen.

FENRIR Crafts Nyt logo Black liggende fritlagt

Hvad er Fenrir Crafts egentlig?

Fenrir Crafts er en enkeltmandsvirksomhed. Den blev skabt som inkubator for en lang række håndværksaktiviteter under vores slogan “Viden & Virkekraft”.

Vi producerer, foruden kosmetik og parfume under Fröya brandet naturligvis, primært brugskunst i luksusklassen. Det er bl.a. musikinstrumenter (primært akustiske og elektriske guitarer som bestillingsprojekter), håndsmedede køkkenknive og jagtknive, eksklusive skærebrætter, overfladebehandling til køkkentræ, laserskårne produkter samt diverse ad hoc opgaver.

Kontakt os da endelig

Fenrir Crafts

Kyndesens Eng 2

7160 Tørring

Tlf.: 5374 6003

email: [email protected]

CVR: 42504203