Vi betaler fragten på ordrer over 600,-

Fröya bliver langsomt til physalis

Vi kan god lide Fröya brandet. Men vi udvider snart produktsortimentet, med håndsmedede smykker, og vi vil derfor benytte lejligheden til en gennemgribende omlægning af udtrykket for Fenrir Crafts.  Æstetikken og håndværket forbliver samme kompromisløse kvalitet. Vi vil dog ændre Fröya branded til noget mere neutralt, unikt og søgbart.

Det sker ikke over natten. Physalisnavnet vil dog begynde at snige sig ind, efterhånden som emballagen udskiftes.

Physalis peruviana er bedre kendt som ananaskirsebær. Det er først og fremmest et glimrende bær, men det er tillige orange. Og vi er meget glade for orange.

Physalis Logo Heavy Black

Tag et kig bag kulisserne

Vi har begået en video, hvor du kan følge tilblivelsen af vores træpropper til parfumeflaskerne – fra planke til pakke.

Det er altså et lille stykke unikt håndværk, du får, som er duften værdig.

NY FORMULERING

Den ellers særdeles populære Ansïgt Rens aquagel er blevet endnu bedre!

Selvom den tidligere version var god nok, skal det ikke være en undskyldning for ikke at gøre den bedre.

Den tidligere var baseret på agurkevand. Dvs. frysetørret agurkepulver, som blev rehydreret. Men den er ikke så astringerende som frisk agurkesaft, der bare ikke er praktisk, fordi det skal konserveres hårdt.

Vi har derfor baseret den nye på det velkendte Hamamelis destillat, der er særdeles udbredt til ansigtsrens og tonics. Vi har kombineret denne med appelsinolie. Appelsinolie er blødgørende på voks og fedtstoffer og er selvsagt fuld af C-vitamin. Og så dufter det jo rigtigt lækkert. 

Den skal du prøve!

Ansigt RENS H2O 1000x1000 1
Naturlige spheres 1
Labe 20230604

Velkommen til Fröya

Du skal først og fremmest gå på opdagelse. 

Vi er ikke som de andre! 

Det er ikke så meget det, at vi udvikler og producerer kosmetik og parfumer i den høje ende. Det er der også mange andre, der gør.

Men hos Fröya får du viden, hvis du gider. Og sandheder hvis du magter (klik på “Viden”). Renset for floskler, misinformation og postulater.

Vi gør det hele selv. Og vi ved, hvad vi gør. Det giver produkter, du har fortjent, og hvor du faktisk får mere, end du betaler for.

Dette er mere end en webshop. Det bliver til et lille samfund, for jer der vil have renskuret kvalitet uden omsvøb.

Et godt sted at starte er vores læbepomade. Den er heller ikke som de andre. Det er vores topseller. Og det er der tungtvejende årsager til.

NYHED

Vi vælter ikke ud med nye produkter. Vi udvikler kun noget, der kan gøre en reel forskel.

Men udover den fantastiske grøn theolie, der er en rød tråd i flere produkter, så er der et par andre favoritter, som vi gerne ville adaptere fra Ansïgt serien. Og det er hampolie, acaïbærolie og hibiscus.

Og nu er vi klar med en hampversion af den berømmede butterlotion. Der er ikke tilsat parfume, men den dufter meget mildt og behageligt af hibiscus og den urtede duft fra hamp og acaïbær.

Hamp og acaïbær har det tilfælles, at de har et bemærkelsesværdigt højt indhold af Omega fedtsyrer, der indgår i hudens stofskifte. Det øger barrierefunktionen og virker stærkt beroligende og hæmmer inflammation. Tillige med en høj koncentration af Aloe vera er cremen særligt egnet til problemhud, rosacea, psoreasis og efter sol.

Hud Hamp multi frittet reduceret
Njord pakning 1000x1000 1
Njord

Njord

Kan du lide at være alene? Så er Njord ikke et oplagt valg for dig. 

Det er nok mest mænd, der bærer den, og kvinder der bliver jaloux. 

Den er havfrisk og blå. Men den falder til ro i en dyb hvalambra og amber, der holder hele dagen, ulig de fleste friske herredufte.

Duftprøver

En parfume af høj kvalitet skal simpelthen testes på huden. Mindst en hel dag, så du får det fulde indtryk af, hvordan den udvikler sig. Og gerne flere dage.

Du får en ampul af hver parfume. Med en lille pind i låget, som du kan sprede parfumen med. Der er mere end rigeligt til at danne sig et solidt indtryk, og i det miljø, du færdes.

Du betaler kun for fragten!

Duftproever Ny
Parfumelaboratoriet

Bag parfumeriets jerntæppe

Parfumeri er omgivet af et massivt hemmelighedskræmmeri. Der er jo ikke noget at sige til, at producenterne vil beskytte deres milliardindustri mod billige kopier. Fröya vil da heller ikke publicere vores opskrifter, som vi har arbejdet på i årevis. Selvom vi ingen milliarder har i klemme.

Men vi vil sandelig gerne dele ud af vores viden. Kan man lide parfume, er det vel interessant at vide lidt om, hvad der ligger bag. På samme måde, som det er godt at vide lidt om vin. Det giver nogle point i selskabelig sammenhæng, hvis man lige kan slynge lidt viden af sig.

Vi laver en artikelserie, hvor første afsnit netop er udkommet. Følg med på vores FORUM.