Der er noget i luften
– Parfumeri for interesserede. Del 1
Vi vil gerne bidrage med en rejse ind i parfumeriets verden gennem en serie af indlæg, der er nogenlunde overskuelige. Parfumeri er en lukket verden på linje med våbenindustrien og tryllekunstnere. Der er meget få professionelle, der deler andet end helt basal viden.
Det bliver bestemt ikke et kursus udi parfumeri. Ikke for at holde på hemmeligheder, men der er nok ikke mange af jer, der har tænkt at kaste sig ud i dette som 24/7 hobby. Det vil jeg nærmest advare imod. Men jeg tror faktisk, mange vil finde det interessant at få et blik bag kulisserne.
Parfumeri er næsten magi. Hvis man går op i den slags. Eller banalt, hvis man ikke ved, hvad der ligger bag.
En parfumeur ved, hvad der ligger bag, og det fjerner selvsagt en del af magien. En flamboyant parfumeur kan godt finde på at ophøje sit arbejde til kunst. Det man tænker på er nok, at det absolut kræver en høj grad af kreativitet. Men sandheden er rettere, at det er et akademisk håndværk, som kræver en meget stor viden og virkelig mange års erfaring.
Der uddannes utroligt få professionelle parfumeurs på verdensplan. Det er faktisk kun en god håndfuld hvert år. Og på verdensplan findes der kun ca. 500 certificerede parfumeurs (fine fragrances). Der findes en alternativ uddannelse på enkelte universiteter, der er mere teknisk rettet. Disse får plads i industrien, hvor fokus er dufttilsætning til industrielle produkter. Om man uddannes til parfumeur eller akademisk udvikler kræver det i næsten alle tilfælde en forudgående kandidat eller bachelor uddannelse som kemiker.
Der er altså ikke megen romantik over det. Og der er større chance for at blive astronaut end chefparfumeur for et modehus.
Man kan starte som hobbyist. Det er for de få. For det er på enhver måde et vanvittigt projekt. Når jeg siger “de få”, så er det ikke fordi, få mennesker har evnen. Men det er få, der har vedholdenhed til at fordybe sig og investere tiden og pengene (mange af dem) i at nå et kommercielt interessant niveau.
Jeg har selv gået ad hobbyvejen. Og jeg har ikke noget talent. Det der skal til, er snarere en personlighedsstruktur, der kan udvikle et projekt til en besættelse, der holder over mange år. Tilsvarende at lære at spille violin. Og en stædighed eller robusthed, der tillader, at man ikke møder andet end nederlag de første par år, og givetvis ikke kan præstere noget tilnærmelsesvist brugbart de første tre. Udover det skal man have forstand på kemi.
Bliver det så lettere med årene? Det var et ledende spørgsmål. For man udvider paletten og stiller stadig højere krav til at overgå sig selv. Men man bliver mere komfortabel i sin skabertrang, så man kan acceptere, at bruge et år på at udvikle én parfume.
Hvor svært kan det være?
Nu begynder et at lyde meget selvsmagende fra en parfumemager, at det hele er så svært. For som sagt er det ikke et spørgsmål om talent men dedikation og tålmodighed.
Fröyas parfumelaboratorium rummer ca. 650 duftstoffer. En blanding af naturlige stoffer og enkeltmolekyler. Det lyder af mange. Der findes dog flere tusinde at vælge imellem. Men det er en typisk samling, der bygges op efter parfumestil og idegrundlag. Mange af stofferne er højt specialiserede og anvendes snævert i en blanding for at opnå en effekt eller en efterligning af noget, man ikke kan få ad naturlig vej.
Eksempelvis duften af ananas eller æble. Vi kan ikke få et ekstrakt af mange frugter og planter. Enten fordi de ikke indeholder duftolier, der kan bruges i parfumeri, eller de kan ligefrem være giftige eller allergifremkaldende i naturlig form. Derfor må man efterligne duften med isolerede molekyler. Det hedder en akkord i parfumerisprog. Vi vil gennemgå nogle af disse akkorder og råmaterialerne i et senere indlæg
Det svære ligger i at transformere en ide til en duftblanding, som fungerer.
Med så mange råmaterialer at vælge imellem i mængder fra 0% til 100% af et parfumekoncentrat giver det naturligvis uendeligt mange kombinationsmuligheder. Men man kan ikke bare plukke flasker ned fra hylden, og blande det, man synes dufter godt.
Det kræver et intimt kendskab til alle de materialer, man har til sin rådighed, deres styrke individuelt, deres virkning i blandinger, deres kemiske struktur og reaktioner med andre stoffer, det kemiske indhold af naturlige olier, deres damptryk (en kombination af kogepunkt og molekylære aktivitet), grænseværdier for tilladelige mængder herunder af individuelle indholdskemikalier i naturlige blandinger (allergener og fysiologiske effekter) og i allerhøjeste grad hvad duften af alverdens ting består af.
Jeg vil lave en let men holdbar sommerduft med noter af hav, saltvand, vind, drivtømmer, iskiosk og klitplantage!
Det er sådan en ide, man kan starte med. Ret abstrakt. Men det er jo det, en god parfume gør: Den skaber en atmosfære og en illusion. Duftindtryk er de dybest liggende minder, vi lagrer i hovedet. Og nok en af hovedårsagerne til, at du ikke kan finde en universel parfume, som alle kan lide. Vi kan lide det, der skaber associationer til noget rart i vores hjerne. Oftest aldeles ubevidst.
Opgaven her er at forsøge at nedbryde den abstrakte ide til noget, som kan skabe illusionen. Og det er med sikkerhed ikke at blande saltvand med jordbæris, sand og drivtømmer i en krukke. Det er måske derfor, nogle vil ophøje parfumeri til kunst, som en impressionistisk kunstner skaber en stemning med sin palette og lærred. Den forfalder jeg ikke til. Det er kemi og viden plus tid.
Det vi arbejder med og beskriver er moderne parfumeri. Vores duftpalette er så enorm, at vi kan tillade os at udtænke abstrakte duftillusioner, fordi vi (parfumeurs og kemikere) har en chance og viden til at opnå det.
Det havde man ikke i “gamle dage”. Moderne parfumeri startede som sådan i 1874, hvor det første aromakemikalium blev syntetisk fremstillet (vanillin – et af de primære duftstoffer i vanille). Relativt få år før dette (1834), lykkedes det at isolere et aromakemikalium fra et naturligt produkt (benzaldehyde – den primære duft af mandel). Men vi skal helt op til ca. 1970’erne, førend der for alvor var basis for at bryde ud af de store traditionelle stilarter, der meget groft sagt var baseret på stærke blomsterdufte, træ, musk, urter og krydderier. Dem bruger vi så sandelig også i dag. Men vores muligheder for at præge dem i alle mulige retninger er helt anderledes stor.
I det næste indlæg, vil vi tage fat på en moderne parfumes struktur. Og vi vil bruge den abstrakte ide om en sommerferie ved stranden som udgangspunkt.
Det bliver helt vildt!
One comment
Hej
Det er mig selv. Jeg tester bare, om kommentarerne fungerer.